- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
102

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102
det samme Syn, som vor Tids meft betitlede og stærkest
decorerede Poet i Danmark er kommen for Skade at fee:
fra den aabnede Himmel traadte Kongen og Dronningen
ham imøde med al den Naade — som et Menneske behøver
for at blive falig. Det var Rahbels Faders høiefte Stræben,
hans Ideal her iVerden, engang at blive kongelig Embeds-Q
mand, og da Grevinde Schack, som havde tilsagt ham sin
Bevaagenhed, tilbød ham en Tjeneste som Lakaii et andet
adeligt Hus, afslog han det, skjønt han derved tabte
Grediindens Protection; men han afslog det, ikke fordi han mente
at være skabt til noget Bedre, men fordi han een Gang
havde været constitueret til at bestyre et kongeligt Embede,
nemlig som Toldbetjent, og den Værdighed, som derved var
lagt over ham, vilde han ikke sætte til ved at trække i
Andenmands Liberi. Det er en noget løierlig Logik, navnlig
i vore Dage, hvor en Oberst, efter at have udxnærket sig i
den nordamerikanske Krig og have faaet sin Afsked, da man
ikke mere behøvede ham, ganske rolig giver sig til at ernære
sig felv og sin Familie ved at tælle Staalpenne i en
Staalpennefabrik, men saaledes varTiden. Rangforordningen greb
saa dybt ind i dens Liv, at den ikke blot beherskede
Selskabeligheden, men paa lidt nær ogsaa Moralen.
Naar nu en Maaleftok er dannet saa ligegyldig for det,
der egenlig udgjør Menneskets Værd, og saa uensartet med
det, der egenlig danner Grnndlaget for Forholdene
iMenneskelivet, faa maa naturligvis det selskabelige Liv, der udvikler
sig efter den, faae en temmelig tarvelig Skikkelfe. I vore
Dage er dog felve det at komme fammen, selve Samlivet,
Selskabelighedens Formaal, og de Forberedelfer, der gløres
til en Sammenkomst, betragtes dog, hvor ftore de end ere,
blot som Midler til at lokke alle Samlivets Elementer
frem og bringe dem til at yttre fig frit og skjønt. Men i
hine Dage kom man ikke fammen for Samlivets, men for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free