- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
103

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
Forberedelfernes Skyld. Man kom kun sjeldent sammen.
At komme uhuden og uden bestemt Ærinde vilde selvlhos
Ens bedste Venner lettelig være blevet anseet for en
ubegribelig Næsvished eller for noget endnu Værre. Men
holdt man saa Selskab, saa var halvtredssindstyve Gjæster
det mindfte Tal, det var anftændigt at indbyde, og otte
Retter Mad det Mindfte, det var anstændigt at bhde om;
thi det, det gjaldt om, var, at krænke den, hos hvem man
selv sidst havde været Gjæst og vise ham, at var han
Kammerraad, saa burde man selv være Cancelliraad. Der findes
en Tale om »Selskabsglæderne i de blandede Selskaber og
i Clubber«, holdt aff Gottfche Hans Olsen den 28de Januar
1791 i Sorø Club i Anledning af Kronprindsens
Fødselsdag, og i denne Tale, hvis Læsning forreften gjør famme
Invtryk, fom naar man ftikker Hovedet ned i en
Dragkifteskuffe, hvis Herligheder ikke have været fremme for Dagens
Lys i de sidfte tredive Aar, klages der ynkelig over de
felskabelige Sammenkomfter. Megen Tid gik hen med ærgerlig
Rangstrid om, hvem der skulde sidde øverft ved Bordet, saa
paafulgte ondskabsfuldt Drilleri fra den, der kom øverst, og
treven Ærgrelfe fra den, der kom nederft, og saa endelig
spiste og drak man formeget. Thi man drak godt i hine
Dage. Jomfru Biehl fortæller i sine Breve til Bliloto
i om en Mand, der skulde i Aftenselskab og derfor bad sin
Vært ikke at presse ham til at drikke ved Middagsbordet.
For at være sikker paa fig felv, puttede han Propperne af
de Flasker, han havde tømt, i sin Lomme, og da han reifte
fig, var han vel tilpas, thi han havde kun otte Propper.
Naar saa Vinen virkede, kunde det nok hænde fig, at
Stemningen hlev vlld; man omfavnede hinanden, græd og kyssedes,
eller man sloges. Men i Reglen gik Alt til med stiv
Ærbarhed og kun en ftille Bagvaskelse liftede fig fra den ene
Ende af Bordet til den anden. Hvad det nemlig kom an

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free