Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
navnlig forsaavidt den var Skjønlitteratur. Det er
Skjønlitteraturens Opgave eller det ligger idetmindste i dens
Væsen, at hvis den løser sin Opgave, maa den oanne en
Mængde Punkter, omkring hvilke alle Mennesker, som ikke
ere forvildede i Raahed eller fortabte i Sløvhed, kunne
samle sig. Poesien har en udmærket Evne til at føre Ideer
og Individer sammen, som ellers i det virkelige Liv staae
hverandre meget fjernt. I den Sorgløses Sind kaster den
et Billede af Sorgen, og lærer ham baade at kjende dens
Udtryk og forstaae deus Betydning, naar han møder den i
Virkeligheden. For den Dannedes Blik afdækker den selve
Dannelsens Rødder og viser ham, at han og den Udannede
ere Eet i det Væsenlige, i det Menneskelige. Men paa
samme Tid den saaledes befrier Individet fra dets
naturlige Eensidighed, skaffer det Fylde og fører det ind i videre
Synslredse, udsmelter den tillige Eensidigheden af selve
Ideerne. Selv i den intensiveste Begeistring fremstiller
Konstværket dog altid Ideen som havende andre Ideer ved
Siden, og det lader altid Læseren føle, at alle disse
sideordnede Ideer skulle samles ind under en høiere Ide. Den
isolerede, den eensidige Ide, Tendensen, er Poesien en
Vederstyggelighed, thi den er Poesiens Væsen imod. Naar derfor
Poesien i en vis Tids Dannelse ikke magter at udføre denne
Smeltning af det Eensidige ved Individerne og Ideerne,
hvgorved de Skranker, som Fagdannelsen opstiller mellem
Menneskene, falde; naar Skjønlitteraturen til en vis Tid
ikke formaaer at samle Menneskene i visse fælleds
Synspunkter, om visse almindelige Ideer, saa er det et sikkert
Kjendetegn paa, at Sikjønlitteraturen, Poesien til den Tid
ikke duer.
Men maaske var her ingen Skjønlitteratur i Danmark
iSlutningen af det attende Aarhundrede? — Jo, men den
duede ikke. Rahbek siger i en af sine Noveller om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
