- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
133

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133
Længsel, og denne Stræben var ikke en kjæmpende, stridende
Stræben, men kun en urolig, jagende Higen, og den blev
neppe nogensinde til Mere. Deels levede man her i
Danmark lige til de tre, sire sidste Aar af Aarhundredet iien
altfor fed Ro, i et altfor mageligt Velvære, til at nogen
dyb Trang kunde bryde igjennem i Sjælene. Det, man
var, fyntes at være fuldstændigt Nok. Denne tørre,
prosaiske Forstandighed havde paa det økonomiske og sociale
Omraade havt store Opgaver at løse, og den havde løst
dem saa fortræffeligt, at man derved forhindredes fra at
see, at den var en Plathed, naar den gjordes gjældende
overalt. Denne spidsborgerlige Moralskhed med dens blot
udvortes eller blot phantastiske Begrundelse kunde
tilfredsstille, thi der stod Intet for Døren, der krævede de store,
sikkre og klare Idealer for at gjennemføres. Denne Mangel
paa Tro, der gjorde Livet fladt, fordi den unddrog det alle
dets mægtigste Drivefjeddre, føltes slet ikke, thi der laa endnu
ingen Angst i Luften, og Menneskene blive først store, naar
Gud tager Silkepuderne bort under dem. Hvor der i
Virkeligheden ikke er noget Saon, der skal afhjælpes, der er i
Sjælen heller ikke nogen Trang, som skal stilles, og i Livet
ikke noget Formaal, hvorfor der kjæmpes og strides. Først
naar Tordenen ruller og Luften bliver svanger med Angst,
kommer Troen og først naar Historien bliver stor, blive
Menneskene store. Overalt derfor, hvor man træffer. Noget,
der ligner denne baggesenske Længsel og Higen mod noget
Høiere, som f. Ex. hos Rahbek, der viser det sig at være
en individuel Besynderlighed, der har sine rent individuelle
Forklaringsgrunde; som Tidstegn har det saagodtsom slet
ingen Betydning. Uden at tage noget Hensyn til Baggesen
og det af ham givne Exempel fortsatte de danske Digtere
Veien i den Retning, hvori de befandt sig, eller rettere sagt,
de fortsatte Forretningen, indtil Poesien en Dag kom og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free