- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
144

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—Æ—
Sted, hvor han var, for at lade Uveiret rase ud, men det
usigelig Komiske ved disse Beretninger er, at der slet intet
Uveir var; det Hele var en Fiction af Manden selv, lavet
sammen af Nervøsitet og sentimental Selvvigtighed. Med
en aldeles phantastisk Opfattelse af Virkeligheden, som den
laa for ham, levede han bestandig i den Tro, at Livet og
han selv knnde springe og derved i et Nu forvandle sig til
en ny og herligere Skikkelse. Det er pudsigt at læse
mellem Linierne, hvorledes han vel de tusinde Gange har
sagt til sig selv: naar jeg staaer op imorgen, eller, naar jeg
om to Dage kommer hjem fra Jægersborg, saa vil jeg være
aldeles omskabt; Ingen skal gjenkiende mig mere i min nye
Herlighed. Men naturligvis kom Omskabelsen aldrig, thi
der skeer ingen Mirakler for Rahbeks Skyld og Springet er
i en Udvikliug, baade subjectivt og ohjectivt, en Umulighed.
Helst omgikkes han derfor, selv som Olding, med ganske
unge Mennesker, thi i denne Mulighedernes Verden, hvor
man endnu ikke er Noget, men seer ud, som om man kunde
blive til saa uendelig Meget, følte han sig hjemme. Der
havde han Stemning og Følelse; der fik han Phantasi.
Men i deu bestemte, satte Virkelighed skuffede han eller,
om man saa evil, sveg han enhver Person og ethvert
Forhold. Som »Tilskuer«, som den, der betragter og bedømmer
sin Tid, gjør han derfor ofte et høist mærkeligt Indtryk.
Han skildrer ikke sin Satntid, thi den var meget bedre og
meget værre end han saae den. Han skildrer heller ikke sig
selv; thi han hører ikke til den Slags Mennesker, der ofte
med en aldeles sønderknusende Sikkerhed paaviserde Feil
hos Andre, som de selv have. Men han skildrer og kjæmper
imod en Slags Phantomer, som Virkeligheden har givet
hans Phantasi Anledning til at skabe, men hvortil den dog
ingenlunde selv svarer. Han ligner heri Don Qvixote, thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free