Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155 i
skruelse, og naar det Nye er eng Forstytrelse af Personlig-
hedens Væsen. De blev sammen hele Dageu og hele Natten,
samtalende indtil Kl. 3 om Morgenen, og saa mægtigt
betaget var den Unge Øhlenschlæger af det, der under
Samtalen randt op i ham og ved Exemplets Magt dannede sig
i ham, at han om Natten, medens han sov hos Steffens,
sprang ud af Sengen i forvirrede Drømme. Men næste
Dag skrev han »Guldhornene«, det første Digt, i hvilket
hans Poesi, hans Geni, hans Begeistring er blevet forløst,
og istedetfor en allerede færdig Digtsamling, som var solgt
til en Boghandler og netop skulde udgives, skrev han i saa
kort Tid, at Boghandleren Intet mærkede, en heel ny
Digtsamling, de berømte Digte fra 1803, iblandt hvilke sindes
Romancen om »Hakon Jarls Død« og »St. Hans
Afteuspil«. Hvad var det da, som de talte om hin Dag og
hin Nat, siden det saaledes i eet Nu kuude hvælve Himlen
høit over disse store Evner og kalde dem frem til hsprudlende
Liv? Ja, hvad var det?
Øhlenschlæger indlader sig i sine »Erindringer« selo
noget nøiere paa, hvad det egenlig var, han lærte af Stessens,
og han taler baade smukt og interessant derom. Hau fortz
tæller, at han ligesom alle Datidens Mennesker herhjemme
egenlig ansaa Poesien for en Viting, som en Mand ikke
maatte gtve sig af med uden naar han sørst havde anvendt
sine bedste Kræfter paa det Alvorlige, det Nyttige; Poefien
havde egenlig ikke Ret til at være til, uden forsaavidt den
selv blev nyttig og gjorde en god Gjerning ved at bringe
Sandheden ud iblandt Menneskene. Der var vel Noget i
hans Natur, som oprørte sig imod denne Betragtning af
Sagen, men han formaaede ikke at skaffe sig Klarhed
derover, sør Steffens kom og viste ham, at Poesi er Noget,
der har Værd i sig selv, og at Menneskets Forhold til
Ideen gjennem Phantasten, det Skjønne, er en ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
