Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
og selv i den Bevidsthed, der troede sig paa ægte chrlstelig
Grund stod det blot som en Antagelse, uden levende
Sammenhæng med en Trang i den personlige Exiskens, som en
Skygge i Baggrunden, medens Kampen i Forgrunden førtes
Ø om langt lettere Ting, om Ting, der egenltg først faae
Betyduing ved deres Sammenhæng med hint Eentrum.
Men man gil videre. Ltgesom man uemlig havde
bortslaaret det egenlig Ehristelige, Guds Menneskeblivelse i
Ehristus, af Ehristendommen og kun beholdt den naturlige
Religion tilbage, saaledes udskjød man nu atter af den
naturlige Religion det egenlige Religiøse, Underet, og lod
sig nøie med den blot foruuftige Moral. Det Uendeliges
og Eviges Tllstedeværelse i Endeligheden og Tlmeligheden,
og dets hemmeltghedsfulde Brud gjennem Rummets og
Tidens Slranker var en Floskel for Datidens Bevidskhed
og en Løgn i dens Øren. Den kjendte kun det, som kan
maales og veies, kun Endelighedens tunge Masse, som den
saa søgte at ordne paa forstandig Maade.
Nu forstaaer det sig af sig selv, at fra dette rellgiøse
Rulpunkt, hvor Underets Lys ganske er slukket i
Bevidstheden, kan mau ikke paa een Gang, med eet Skridt naae
op til den høieste Form for Fattelsen af det Religiøse, til
en Bevidsthed, i hvilken Underet sættes paa et enlelt bestemt
Punkt, der paa een Gang sees som Historiens Fylde og
som Historieus Kllde. I den histortske Udvikling gives der
intet Spring og imellem Nulpunktet og Kulminationspunltet
ligger en Række af Overgange, der kunne gjøres paa tusinde
forskjellige Maader, men som alle maae gjøres. Spørges
der saa, under hvilken Form da Underet, efterat være tabt,
atter træder ind i Bevidstheden, naar først Angsten, og med
den Trangen til det, er vaagnet i Mennestene, og dernæst
Selvfattelsen, og med den Evnen til at gribe det, er skabt
i dem, saa kan Svaret tlke være tvivlsomt. Er Underet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
