- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
168

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168
Medens den tydste Romantik sætter Underet som dunkle,
rædselfulde Kræster i Naturen, der kun bryde selvstændig
frem ved at brække Natnrlovene ttu og kogle, og som kun
staae i Forbindelse med den menneskelige Aand ved med
sin Trolddom at forføre dens Overtro, saa sremstiller
Øhlenschlæger derimod Undeeet som Naturens lysbringende Bærer,
som Raturlovenes elskovsfulde Begrundelse, som den
menneskelige Aands moderlige Hjemsted. Hele Jorden er for ham
et Under og Menneskeaanden en Antæos, der fornyer sin
Kraft ved at berøre sin Moder. Og medens den tydske
Romantik søger at gribe det christelige Mirakel ved at kaste
sig tilbage i sin Fortid og blive katholsk, søger Øhlenschlæger
at indhente det ved blot at gaae sremad i den engang givne
Retning. I den tydske Romantik kommer Underet frem
som en Rædsel, som en krampagtig Skjælven i det hele
Følelsesliv, og der øines ingen anden Frigjørelse hersra end
den, at kaste sig tilbage paa det Standpunkt, hvor
Bevidstheden endnu ikke havde gjennemgaaet Oplysningens Krisis.
Dersor er den saa spraglet og saa farverig, tht den er i sit
inderste Væsen mystisk, medens Romantiken hos
Øhlenschlæger derimod er saa tys og, om man vilx saa bleg, fordt
den historisk staaer paa Skuldrene afg Forstanden og har
udviklet sit Indhold uden noget krampagtigt Ryk bort fra
sin hiskoriske Forudsætning.
Paa det moralske Omraade havde den gamle Ttd været
sysselsat med at ordne Pligternes Mængde i et bestemt
Schema og med at faae det Spørgsmaal besvaret: hvorfor
skal jeg adlyde Pligten? Men i sine Forsøg paa at begrunde
Pligtmæssigheden var den kun naaet til phantastiske Idealer,
der kun oved en Hildelse, kun som Blændværk have Magt
over Menneskenes Sind; .i Grunden endte den med at
bestemme Dyden som en Drifternes Økonomi, som den
Bestyrelse af de naturgivne Drifter, hvorved den største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free