Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Det var Sverige og Sverige alene, fom det da kom an
paa, om Luthers deformation og dermed Frihed,
Oplys-uing og sand Kultur skulde faa Lov at beftaa eller ikke. Meu
at Sverige dengang, fattigt og dertil udpint af en mer end
66 Aars Krig og med blot en Million indbyggere, skulde
være istaud til at drive deu forenede Keisermagt og Pave-
magt tilbage og tilkjæmpe Protestantismen Seier og det
til at beftaa, dette syntes ligesaa umuligt, som at hin fattige
Munk Luther hundre Aar før skulde kunne fuldføre, hvad
han tog sig for mod Verdens Stormagter, Paven og
Kei-feren.
Kong Guftav Adolf af Sverige — af de seierssikre
Je-suiter for Spot tituleret som „Snekongen fra horden" og
„En liden Fiende" — traadte da, naar Faren var fortvilet
stor, og trods sin bedste daadgivers, Axel Oxenstjerna s,
Advarsel, traadte, „dreven as en mægtig Aand, som in-
geir kan modstaa", frem paa Kamppladsen, som en liden
Da-vid mod Goliat, ofrende sig til Døden, for om muligt at
frelfe Sverige fra timeligt og aandeligt Slaveri og at redde
fra Undergang Mennefkeslegtens dyreste Arv. Fienden
raa-dede over ti Gange større Krigsmagt end den, Gustav Adolf
førte imod ham. Meu tvertimod menneskelig Beregning —
Gustav Adolf og haus faa og fattige, men trofafte Fokk
vandt, om end gjennem tuug og haard Kamp. eir Seier,
hvorved de reddede fra Undergang Arven fra Lnther og gav
denne paanyt til Mennefkeslegten og bevirkede derved deii
efterfølgende Udvikling af Frihed og Eivilifation baade i
Europa og Amerika. Det koftede imidlertid Guftav Adolf
hans Liv og det svenske Folk atten Aars Kamp.
Det er visselig vor hellige Pligt som Luthers og Gustav
Adolfs lykkelige Arvtagere, at vi fætter vort Folk istand til
ret at forstaa og paaskjønne, hvad disse Mænd har arbeidet
og stridt og lidt og osret for os, hvilke Frugter det har bragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
