Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
as Grænsen traf han Seatoii. „Hr. Oberft," sagde han,
„jeg har baade fortirettet og krænket eder. Det gjør mig
ondt^ tht jeg kjender eder som ett Hædersmand, og dersor
kommer jeg sor at give eder Opreisning. Her tideitsor
Sve-riges Grund, her er Gustav Adolf og Seaton lige gode.
Se her er to Pistoler eller to Sverd. Hevn eder nu, oiit
J kan!" Seaton kastede sig for hatts Fødder og bad oiit
„at faa leve og dø i Kongens Tjeneste". Gustav Adolf
om-favttede ham, og de red tilbage til Leiren, hvor Kongen i
fleres nærværelse omtalte deii Opreisning, Seatoii havde
faaet.
Gustav Adolf var eii af de ftørfte Hærførere, som itogeii
Tid har været. De mange Forbedringer, Krigskunsten ved
ham har erholdt, skal i det sølgeiide nærmere omtales.
Per-fonlig Tapperhed vifte han i høiefte Grad, saa at han derfor
dadledes af mange som den, der forvekslede Soldatens
Plig-ter med Hærførerens. Det var dog hans Overbevisning, at
eit Anfører ikke af sine Soldater katt kræve mere Mod, end
han selv lægger for Dagen. Frygt var derhos eii aldeles
fremmed Sag for Gustav Adolf. naar man advarede ham,
svarede han spøgende. „Endnu er ingen Konge falden for
eit Kanonkugle" — eller ogfaa lagde han alvorlig til.
„Til-lid til Gud er deit bedfte Forfigtighed," eller. „Hvilken
Død var vel skjønnere for eii Konge eiid at falde for sit Folk
og for sin retfærdige Sag!" At opregne alle de Livsfarer,
han under fine Felttog gjennemgik, er næften ugjørlige ti i
store Ar forudeu dem, han fik paa fin Dødsdag, bar Vidne
derom. Tre Gange var hans i Havsnød, deit sidste Gang
paa Braavikeit, ved hvilket Tilfælde Hesten gil tabt og Kon-
gen kun med størfte nød reddede sit Liv . Ett Gang raadede
man ham fra at ftige ned i deit ftore Kobbergrube ved Falun.
„Hvad," sagde han, „skal en Konge ikke besøge fit niges
bed-ste Skatkammer?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
