Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Hengivenhed, urokkelig redelighed og retfærdighed deres
Agtelse. Paa haus private Liv hviler der end ikke deii
mindste Skygge.
Han var Aristokrat i Ordets høieste og ædleste
Betyd-tting. Som deii der helt og holdent havde levet sig iud i
Tidens Tænkesæt, saldt det ham aldrig engang ind at tvile
oiit Adelens ret til udelukkende at indehave de høiere Sys-
ler og rigets saavel Jndkomster som Styrelse. Hait
be-tragtede de adelige ^Etter, hver i sin Egn, som naturlige
Foriiumdere for Egnens uadelige lofrülse^ og oftest tidait-
nede Befolkning. Men ved Siden af disse rettigheder
stil-lede han ogsaa ligesaa høie Forpligtelser. Han krævede sørst
og fremst Overlegenheder i Kundskaber og Dannelse og
klagede allerede paa den Tid høit over deit adelige Opdra-
gelse, sont mestendels stansede „i ride- og Danseskolerne og
i Hoslivet. Deres Ungdom ktittde i Sandhed nyttes bedrer.
Stolthed over Byrd tideit Fortjeneste kunde han aldrig taale,
men sagde i slige Tilfælde. „Melins est clartim sieri gtiaiii
nasci" ^Fortjent ^Ere er bedre eiid arvete Ligesaa
mis-sornøiet var han med deit Uvane hos Adelen at eftertragte
alene de mageligste og meft glimrende og løititeitde Poster,
iiieit overlade de nadelige de mere møifommelige, men ofte
vigtigfte Forretninger. Adelen, mente haii, burde ikke sky
nogen Møie, nogen Opofrelse, naar det gjaldt Fædrelandet,
men i saadanne Stykker jiist soregaa de andre Stænder med
gode Eksempler. Ved Spørgsmaalet om nye Afgifter
paa-stod han ofte ,at dett før saa tungt beskattede Aliiitie maatte
spares^ „thi om Bønderne ogsaa baade ktiiide og burde tage
større Del i de Byrder, som rigets Behov kræver, saa kunde
der dog være Fare for, at de i fin Uforftand derover ktiiide
blive oprørske og sremkalde Uroligheder til sitt egen og ri
gets Skade. Derfor fik man skaane dem, iiieit tillige gjeit-
nent de forstandigere sormane dem til Taalmodighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
