- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
82

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Hede satte Liv i eders Kulde, saa sktilde alting stimte." —
Oxenstjerna svarede ganske rolig. „Hvis ikke min Kulde
svalte laskjølede^ eders Majestæts Hede, saa skulde eders
Maj. allerede være brændt op." Kongen lo, og begge
sort-satte sit Arbeide. Matt saa detit saaledes ofte sidde sammen
hele Dage under fælles Overlæg. Disse Sammenkomster
og uophørlige Brevvekslinger gjorde snart Almenheden
be-kjendt med deres fortrolige Venskab. Oxenstjernas Anseelse
steg i samme Forhold^ titen ingen kunde nogensinde
be-breide ham i nogen Maade at have misbrugt dett til uædle
øiemed.

Verdenshistorien kan ikke opvise en Forening as to
saa-danne Mænd som Gustav Adolf og Axel Oxenftjerna. At
have fostret dette Heltepar skal i evige Tider udgjøre
Sveri-ges ^Ere. Sveriges ^Ere og Velfærd var ogfaa Formaalet
for deres fælles Beftræbelfer, og dette ophøiede og ædle

Maal var det ogfaa, som forenede deres Sjæle. rørende
i Sandhed er de Breve, de gjensidige Opmuntringer, som

deit store Konge og den lige saa store Minister skrev til hver-

andre, idet de begge noksom følte regjeringens Byrder at
tynge paa deres Skulde. „Jeg beder eder," skrev Kongen

162^, „at have friskt og stadigt Mod og ikke give eder over
ved alle de Gjenvordigheder, som i disse tnnge Tider
ind-træffer, men betænke, at med Vanskelighederne vokser ogsaa
^Ereit baade hos Samtid og Eftertid, og endelig at
Fædre-landets Frihed og Gtids sande Dyrkelse er to Ting, som vel
er værd, at man for dent med al Glæde underkafter sig alle
Bekymringer, al Møie, Ulykke, ja endog Døden selv."

Som en uforgjængelig Mindekrans over deres Venskab,
flettet af dem selv, vil vi skutte denne Skildring med at
an-føre tvende mellem dem vekslede Breve fra deit Tid, da
Gustav Adolf alt havde begyndt Krigen i Tyskland, nteit
Oxenstjerna endnu laa igjett i Preussen. Kongen begyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free