Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
saadanne høie Pligter, saa bør det mig paa tttitt Side ikke
at fordølge, hvad der oftest og haardeft krykker mit Sind.
Udi alle de baade særskilte og almindelige Vanskeligheder,
som har omgivet mig, har jeg altid tinder mit Arbeide og
min Flid haabet paa eit god Udgang, ligesom jeg ogsaa altid
har troet, at Fædrelandet kunde reddes endog af større
Fa-rer eitd nu, saalænge nemlig jeg har vidst eders Maj. ved
Liv og Helse. Men saa ofte jeg kommer paa de Tauker, at
eders Maj. er et Menneske, underkastet de Farer og Ulykker,
for hvilke ingen er fri, hverken deti, font bærer
Pnrpurkaa-beii, eller dett, fotn er klædt i Hvergartt, og naar jeg ved
Siden deraf betænker Fædrelandets Tilftand baade
indvor-tes og udvortes, da søler jee^ min Svaghed og gyser, bedende,
at jeg ikke maa leve den Dag. Min høieste Trøst og Styrke
er Guds Barmhjertighed og naade, der indtil denne Dag
saa. vidunderlig er bevist Fædrelandet og det kongelige Hus.
J Fortrøstning til denne naade haaber jeg, ønsker af
Hjer-tet og beder Gud inderlig, at mig maa vederfares deit Lyk-
falighed i al min Levetid at faa arbeide i eders kgl.
Maje-stæt^ Tjeneste, og vil jeg da med godt Mod haabe paa en god
Udgang for alle Foretagender, hvor fvare og farlige de end
kan synes. Men hvis Gtid for vore Synders Skyld fktilde
ville ftraffe os alle og mig i Særdeleshed med, at jeg fkttlde
leve den Dag, noget dødeligt vederfores eders Majeftæt, da
kjender eders Maj. og endnu mere jeg felv deit riuge Evtte,
jeg befidder, og ligeledes, hvorledes den ringe Anseelse, jeg^
for nærværende kan eie, snart skulde tabe sig, som
udeluk-kende hvilende paa eders Majestæts Gunst. Dog, hvad jeg
kan gjøre, det ved jeg ikke, skatter det ikke beller stort. Men
hvad jeg tited mitte yderste Evner formaar, det lover jeg
tiden Skrømt, med Underdanighed og Troskab, nemlig
saa-vel ved eders Majestæts Afgang, deii Gtid læitge forhale,
som og i eders Livstid, for eders Majestæt og eders høie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
