- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
90

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

paa deit Tid næsten udelukkende i Besiddelse as de
Kundska-ber og dett Dannelse, som medførte Dygtighed i
Statstje-nesteti, og vanskeligt om ikke umuligt var det udenfor A
de-lett at finde Mænd nok til at bestride denne. Da Gustav

Adolf desuden af raturen nærede Forkjærlighed for det
store og glimretide, maatte han elske Adelen med deits finere

Datittelfe, dens ærefulde Minder og mere føle Kald til i
Spidfen for denne Stand at vinde ^Ere og Magt end i
Strid med dett at forfølge dens Lemmer og inddrage dens
Godser og saaledes fremkalde mangehaande uhyggelige
Op-trin.

Disse Grunde bragte Guftav Adolf til at følge Oxen-

stjernas raad. En stor Skare af de tinder Karl den 6de
landsforviste Adelsmænd fik Lov at vettde tilbage til Fæ-

drelandet. Adelens Privilegier opretholdtes, uagtet den ofte
ikke opfyldte fin Skyldighed. Guftav Adolf faa ikke eller
lod ialfald i Begyndelsen ikke til at se de ulovlige
Haitd-linger, Adelen ofte øvedes maaske følte han fig endnu ikke
sterk nok til at hindre dem. Men efterhaanden blev dette
anderledes. Kongens stadigt voksende Anseelse og Folkets
Hengivenhed indgav ham selv eit større Tillidsfuldhed og
Adelen en gavnlig Frygt. Aar for Aar aabenbarede der fig
i Kongens Færd ett vokfende Kraft og Sikkerhed, og
Kla-gerne over Adelens Overgreb blev i samme Forhold mindre
hyppige. Denne Forandring fremkaldtes ikke ved nogen
Jndfkrænkning i Privilegierne, ei heller ved hyppige og
ftrenge Straffe, men snarere ved den nye Aand, som Gustav
Adolf forstod at indgyde i denne Stand. Han kaldte til sig

de mest tidmerkede Lemmer af hver Slegt. J raadet fad
Magnus Brahe, Jakob de la Gardie, Axel Oxenftjerna m.

fl. Om fitt egen Person, i Fred som i Krig^ valgte han

først og fremst Axel Oxenstjerna, endvidere Per og rils
Brahe, Per, Johan og Axel Baner, Guftav, Henrik og Klas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free