- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
95

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

som jeg ikke tror Kongen kjender ligesaa godt som vi,
ihvor-vel han stuudom lader soiit det modsatte^ ligesom vi ogsaa
selv, tiaar vi ret skal opfylde vort Kald, maa for vore
Med-undersaatter sorringe Vanskelighederne tiiod vort bedre
Vi-dende. Vi har visselig alle og enhver i disse Tyngsler og
Krigsskatter et surt ^Eble at bide i. Mett det kan ttii ikke
mindre være, helst tiaar vi tænker paa den store Krigshær
og de mange stortalende Officerer, som hans Mai. maa
tinderholde. Eders Mening har visseligett været god ^ meit,
hvis jeg skal sige min Mening rent iid, saa har J i denne
vigtige Sag manglet en dygtig Mand til at sætte deit i Stil.
Eii Sag beror ofte ikke faa m^get paa Jndholdet fom paa

Maaden at fremftille deit paa, og „degtini aures sua tta-

tura teneræ sunt" ^Kongernes øren er af naturen
øm-fintlige^ i saadanne besværlige Omstændigheder som nu

kan de endnu lettere saares, saafremt ikke Skrivemaaden er
faadaii, fom mesk passende er mellem Herre og Tjener." —
Jmidlertid havde dette Optrin til Følge, at Kongen med

Forbigaaelse as daadet overdrog sin Svoger, Johan
Kasi-mir, Overbestyrelsen af alle Sager af deit Art, og faavel

Kongen font diget havde al Grund til at være tilfreds med
Valget. Skatterne blev dog ikke, som Kongen havde ytret,

eftergivne^ Krigens Behov tvang ham til at kræve dem tidett
Afkortning.

naar Gustav Adolf vovede at gaa faaledes tilverks mod

Perfoner af faa stor Anseelse soiit Herrerne i daadet, kan
man nok skjønne, med hvilket Alvor han vidste at holde de

øvrige itømme. J Almindelighed var hatt ømfintlig om

sin Anseelse. nogle tinge Mennesker, som havde saaet Plads

mellem Embedsmændene, begyndte selvklogt at mestre
ne-gjeringens Forholdsregler, som sædvanligt ikke tideii bitter

Dadel. Man sortalte Kongen det. „Saalænge de
knur-rer," sagde haii, „kan de saa gaa ^ itieii gjør de sor høit,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free