Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saakaldte „Gustaviauske Arvegods" har Gustav Adolf i 162^
skjænket 313 hele Gaarde, sire Kvernbrug og nogle andre
Herligheder til llpsala Høiskole til evindeligt Eie, sig selv
til evindelig ^Ere. Eksemplet virkede. Flere blandt
ri-gets Starmænd gjorde lignende Gaver til Høiskolens bedste,
og selv Enkedronning Kristina lod sig bevæge til i lignende
Øiemed at løse paa Pungeti. Som Vogter over dette sit
Verk satte Kongen Johan Skytte til Akademiets Kansler,
i hvilken Stilling han efterfulgtes af Axel Oxenstjerna ^
begge var de lærde Mænd, elskede Lærdom, og ved Siden
deraf havde de Kraft til at holde Anstalten i Tugt og
Orden.
Sveriges lavere Undervisningsvæsen sik egentlig sørst
tinder Gustav Adolf fin Tilværelse. De tidligere Skoler
var faagodtfom tideit Værd. Guftav Adolf indsaa
rødven-digheden af at forbedre dent, og det var Biskop Johannes
rudbeck og Axel Oxenstjerna, som søxst sremsatte Forslaget
til de nuværeude Gymnasier og Lærdomsskoler. Gjennem
Gustav Vasa og hans Sønner havde videnskabelig Dannelse
faaet Jndgang hos rigets høiere Stænder^ det var Guftav
Adolf og de af ham oprettede høiere og lavere Undervis-
ningsanstalter som snart hævede de lavere Embedsmænd og
Middelstanden ud af det Mørke og den Vankundighed, hvori
de hidtil havde været.
Som Følge af fin levende Fædrelandskærlighed drev
Gustav Adols med megen Jver paa Anvendelsen af
Moders-maalet i videnskabelige Arbeider. Med sit sjeldne Kjendskab
til fremmede Sprog overfaa han dog ikke de Fordele, font
Modersmaalet Dyrkning maatte medføre. „Det har,"
fkrev han. „ftedfe været betragtet som eii ^Ere sor et rige,
at de Videnskaber, sont tjener til Menneskeslegtens rytte, er
blevne fremstillede paa dets eget Tungeinaal, saa at Folket
straks fra Ungdommen har kunnet øve fig deri og tkke, font
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
