Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ftavs Tilbøjelighed til at træde den ttted Dristighed itnøde.
Keiseren ^Ferdinand den andens og hans Feltherre
Wal-lenstein behandlede ham med det mest saarende Overmod.
De vægrede sig ved at nævne ham med Kongenavn og viste
med Haan hans Gesandter bort fra
Fredsuttderhandlin-gerne i Lybeck. Hertil kom ogfaa virkelige Fjendtligheder.
Keiferlige Tropper tjente mod Gustav Adols i Polens
Kei-ferens Folk øvede Voldfomheder mod svenske Søfarende, og
Wallenfteins Titel af „Storadmiral over de nordlige Have"
og hans truende luftninger tilføs gav ttokfom tilkjende,
hvilke Hensigter man havde mod Sverige, naar førft
Tysk-land var kuet.
Gustav Adolf og Axel Oxenstjerna var ikke de Mænd,
som lukkede sine øine for disse Farer. De indsaa begge
Umttligheden af i Længden at undgaa Krig ttted Keiseren^
begge var ogsaa af den Mening, at det vilde være bedre at
angribe Fienden paa den føndre Side af Østersøen end at
oppebie hans Anfald indenfor Sveriges Grænser. Men
med alt dette var^ de dog begge ikke uden megen Tvil og
Uro. „Gud er mit Vidne," skrev Kongen, „hvor dybt Fæ-
drelandets og mine Undersaatters rød gaar mig til Hjerte^
dog tykkes det mig bedre dristigt at træde Faren imøde og
søre Krigen paa fremmed Jordbund end at slippe Fienden
ind over vore egne Landemerker, hvorhen han ellers utvil-
somt vil komme." Oxenstjerna skrev til raadet. „raar
jeg betragter denne foregaaende Feide, Fiendens feirende
Magt, Fædrelandets Fattigdom, Krigens Omfkiftelfer og
mulige Udfald, da reiser Haaret sig paa mit Hoved. Hvo
er den, som ikke vilde undvige saadant, saafremt det var
muligt? Men efterdi Gud nu har ladet os fødes i ett saa-
dan Tid og sat os til Kongens og Fædrelandets raadgiver^
saa bør vi ikke blot tænke paa Farerne, men ogsaa paa Mid-
lerne til at overvinde dem. Hertil regner jeg sørst og fremst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
