- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
131

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131

Drift gik Arbeidet fremad under Kongens egne Øine, og
inden fire Dage faa Jndbyggerne med Forbauselse siu Stad
forvandlet til en næften uindtagelig Fæftning. Jmidlertid
var Eonti t Jlmarfcher vendt om, men kom to Dage for
sent. Gustav Adolf lod, for at vise sin Overlegenhed, Sta-

dens Porte staa aabne baade nat og Dag. Eonti lod ham
i Fred og trak sig et Stykke sydover til Gartz,^ hvor han ait-

lagde ett forskanset Leir, som beherskede Oderstrømmeu og
truede enhver as Svenskernes Bevægelser. Gustav Adolf
ntarfcherede did og tilbød ham Slag^ meit Eonti, sont kjendte
Stillingens Fordele, laa ubevægelig bag sine sterke med
Kanoner besatte Volde.

Jmellem Kongen og Hertugen af Poiiiiiierit fluttedes der
imidlertid et Forsvars- og ^Angrebs-Forbund, hvori Gustav
Adolf forbeholdt sig, naar Krigen engang sik Ettde, at
be-bolde Pommern, indtil Sveriges Krigsomkostninger blev
be-talte. Hertugens store Frygt for Keifereu drev ham dog
til i Hemmelighed at undskylde fit Forbuud tned Guftav
Adolf. Som Grunde attførtes Svenskernes Overlegenhed,
de keiserliges Voldsomheder og Plyndringer osv. Men
Fer-dinand, istedetfor at formildes, blev endnu mere opbragt og
befalede Tilly herefter at behandle Hertugen af Pommern
og hans Underfaatter som oprørske Forrædere mod Keiseren

og niget.

Jmidlertid var Gustav Hortt med dett største Del af
Hæreu i Preusfen ankommen til Stettin og havde forenet
sig med Kongen. Man foretog flere heldige Streiftog^ men
Kongen vilde ikke trænge dybere ind i Landet, førend han
paa begge Sider havde sikret sin Stilling. J denne Hensigt
esterlod han Gustav Hortt med 8666 Mand i Stettin, sendte
Kniephansen sor at iagttage den keiserlige Besætning i
Greifswalde og drog selv med Hovedhæren tilsøs til
Stxal-sund, hvorfra han erobrede Passerne ved Damgarten og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free