Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Haandtag hver enkelt blandt Høvdingerne. Alle Tropperne
i Nürnberg var gaaede de ankommende Kammexatex imøde ^
begge Hære hilste hinanden i Slagorden og rykkede derpaa
samlede ind i Leiren, hvor en Takkefeft seiredes i Anledning
af den lykkelige Forening.
Ved de første rygter om de svenske Forsterkninger havde
ogsaa Wallenstein søgt at drage lignende til sig for at be-
vare sin forrige Overlegenhed^ men det lykkedes ham ktitt
tildels^ navnlig var Pappenheim ikke at bevæge til at høre
bverken paa Wallenfteins Befalinger eller paa Maxim ilians
Bønner, men drog til Nederlandene for at biftaa Spanierne
der i Beleiringen af Maastricht.
Allerede før Ankomsten af disfe Forsterkninger havde
Sygdomme og Mangel begyndt at anrette ødelæggelser i
begge Hære. Værft var det i Begyndelsen blandt de keiser-
lige^ men snart blev det ikke bedre i Nürnberg. Af Mattgel
paa tjenligt Foder døde Heftene i hundredevis, og deres stim
kende ikke dybt nok nedgravede Aadsler forpestede Lufteu. Og^
saa var der Mangel paa friske Kilder, saa man nødtes til
at benytte en stor Brønd paa Veien til Furth, uagtet
Vatt-det deraf baade lugtede og fmagte ilde. Brønden blev snart
tømt, og da fandtes paa Butidett ett hel Del døde Heste, som
de keiserlige havde kastet ned i den sor at forgifte Vandet.
Henfigteu opuaaedes, og af disse forskjellige Aarfager
ud-brød der ett peftagtig Feber i Stadeu og Leirett, saa at der
daglig begravedes over huttdrede Lig. De nyankomne
Trop-per truede med at forøge Mangelen og faaledes ogfaa
Elen-digheden^ men Wallenstein gjorde alligevel ikke det mindste
Skridt til at forlade sin Sttlling, hvad man da heller ikke
kunde vente af hans ttokfom bekjendte Stivsiudighed^ hau
skulde gjerne lade sin hele Hær omkomme i Elendighed,
saa-sremt han dermed ogsaa kunde ødelægge Fienden.
Gustav Adolf derimod havde ikke Hjerte til længere at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
