Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
begyndt at opføre et Gravkor paa det anvifte Sted. Maria
Eleonora drev imidlertid Kjærlighedeu til sin afdøde Gemal
til fuldkomment Afguderi. Paa hele reisen var htitt ikke at
formaa til at fjerne fig fra Liget, lod som ostest aftage Ki-
ftelaaget for at nyde deit bitre Trøst at betragte de kjære
Levninger. Forgjæves forestillede man hende alt, hvad
Guds Ord og Fornuften kunde indvende mod ett saadan
Ad-færd. Hun forlangte endog, at man skulde opsætte
Begra-velsett, indtil hun selv var død, for at hun i de Dage, htiit
havde tilbage, beftandig kuttde glæde fig ved Betragtningen
af fin falige Herre og Husboud. raadet afslog naturligvis
hendes Begjæring, men for at ftille hende tilfreds opfatte
man Begravelsen lige til Juni 1634. J Mellemtiden havde
hun mange foruuderlige Planer fore med Liget, som det
kostede utxolig Møie at faa hende fra.
Den 21de Juni 1634 ankom det kongelige Lig til
Brünn-kyrka, hvorfra Jndtoget den følgende Dag fkulde finde Sted
med al mulig Pragt. Paa Brtiukeberg ftod otte ved Lützeu
tague Kanoner, omgivne af Seiersfanerne fra Breitenfeld^.
J Toget faaes blandt andet Blodfanen, baaren af Frederik
Stenbok, rigsbanneret, af Lennart Torftensfon, det paa
Slagmarken sundne Sverd, af Karl Horn ofv. J Kirken
holdtes Ligprædiken af Biskop Johannes Bothwidi, font
havde fulgt Kougen paa haus flefte Krigstog. Til Tekft
havde Maria Eleouora selv valgt 1 Makkab. 6, 26. 21.
„Og al Jsrael begræd Judas Makkabæus med stor Veklage,
og de sørgede lang Tid og sagde. Ak, at den Helt er faldem
som har befriet Jsrael."
Faa Mennesker har i Verdenshiftorien efterladt et saa-
dant ravn som Gustav Adolf, et ravn, fom fremkalder
Mindet ei blot om den private Mands Dyder, men ogfaa
om Geniets, Statsmandens og Heltens ikke altid dermed
forenede Egenskaber. Allerede denne ligesaa fjeldne som elsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
