Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søndagens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
saa meget skarpere Lys som forskjellig fra Sabbaten. Blandt
orthodoxe Kirkelerere var der ingen Strid om, at der var
en afgjort Forskjellighet».
En tilsynelatende Asvigelse er derimod den i 4de Aar
hundrede pludselig opdukkende Skik, iser i Dstens Kirke, at
helligholde baade Lsrdag og Ssndag med Bibellesning. Pre
diken og Nadverd. Men denne Asvigelse er ogsaa kun til
syneladmde. Den har Intet fcrlles med den jsdiske Sabbat
uden Navnet og intet af Sabbats-Anordningen uden Les
ningen af den hellige Skrift ; selv Skriftlesningen omfattede
ligesaavel det nye Testamente som det gamle; det var ikke
andet end en Utwidelse af Ssndagsgudstjenesten til ogsaa
at foregaa om Lsrdagen men uden Forbud om Arbeide.
Skikken opkom ogsaa fsrst i den greske Kirke paa en Tid,
da den jsdiske Propaganda netop ikke lenger havde nogen
Magt, nemlig efter Constantin den stores Overgang til Kri
stendommen. Saa langt fra nogen Indrsmmelse til Isderne
var denne Skik, at der fremdeles polemiseredes sterkt mod
Hvile fra Arbeide som jsdisk Lovvesen*). Skikken maa
snarest betragtes som et Udsiag af yderligere Trang til guds
tjenstlig Sammenkomst hos de sterkt tilvoxende Kristenme
nigheder. Augustin har sandsynligvis pegt ftaa den vir
kelige Aarsag, naar han siger ien Lsrdagsprediken : Paa
denne Dag, det er Sabbaten, pleie mest de at komme sam
men, som hungre efter Guds Ord" (86riuo 128 § 6). Om
*) Man erindre som Bevis herpaa Laodicoeer-Synodens ovenfor
udtalte Dekret. Smlgn. Const. ap. 11, 36; 111, 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
