Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaden, hvorpaa han tog Sukkeret - mere Sukker end Mor
og Far tog - og lod det opløses i Kaffen, før han kom
Fløde i, viste, hvad Nydelse den Kop Kaffe gav ham.
Hr. Voltelen havde et svagt Bryst, og undertiden
sagde de Voksne, at man var bange for, han ikke kunde
leve. Det hed sig, at en rig Velgører, ved Navn Nobel,
havde tilbudt ham en Rejse til Italien for at han
kunde komme sig i Varmen dernede. Det var smukt af
Hr. Nobel, og Hr. Voltelen tænkte paa at rejse.
Men nu fik han en anden Sygdom. Han havde et smukt,
brunt, lokket Haar. En Dag udeblev han; hans Hoved
var blevet daarligt, han havde faaet Haarpest af en
uren Kam paa en Badeanstalt. Og da han endelig kom
op igen, var han neppe til at genkende. Han bar en
lille mørk Paryk. Hvert Haar var gaaet af hans Hoved;
selv hans Øjenbryn var gaaede af. Hans Ansigt havde en
kalkagtig Bleghed. Og nu hostede han tilmed stærkt.
At Gud dog ikke havde beskyttet ham mod Brystsygen! Og
at Gud kunde nænne at give ham Haarpest, naar han i
Forvejen var saa syg! Gud var forunderlig. Han var
almægtig, men brugte ikke sin Almagt til at beskytte
Hr. Voltelen, der var saa god og saa klog, desuden
saa fattig, at han mer end nogen anden trængte
til Støtte. Hr. Nobel var bedre mod Hr. Voltelen
end Gud. Gud var ogsaa ellers forunderlig; han var
allestedsnærværende, og saa blev Moder dog vred og
gnaven, naar man spurgte, om Gud ogsaa var i den
nye Moderatørlampe, der brændte langt klarere i
Dagligstuen end tidligere de to Stearinlys. Gud var
alvidende, hvad der var uhyggeligt nok, for man kunde
da ikke skjule det Ringeste for ham. Underligst var
det dog at tænke paa, at dersom man vidste, hvad Gud troede,
man nu vilde sige, saa kunde man sige noget andet, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
