- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
17

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regnestykket var færdigt paa et Øjeblik, og
Firskillingen indkasseret.

I Tallenes Verden var jeg da husvant, men ikke i
Værdiernes. Det vilde alligevel være skrækkeligt
at tilintetgøre saa stor en Værdi, som 90 Rigsdaler
syntes at være. Men var det mon ikke noget, som Jens
bare sagde? Han kunde vist ikke se paa Tovet, om der
var trukket deri.

Saa gjorde jeg det da igen, og da Jens en Dag med
Strenghed spurgte mig ud, kunde jeg ikke fragaa min
Brøde. Jeg har set det, sagde Jens, Tovet er næsten
helt revet over, og nu kan du ha’ det saa godt,
nu kommer Politiet og henter dig.

Jeg havde fra da af Uger igennem ingen rolig
Time. Hvor jeg gik og stod, forfulgte Angsten mig for
Politiet. Jeg turde ikke tale til Nogen om hvad jeg
havde gjort og hvad der ventede mig. Jeg skammede
mig for meget; jeg mærkede jo ogsaa, at Forældrene
ikke vidste Noget. Men naar en Dør pludselig gik
op, saa jeg spændt paa den Indtrædende. Gik jeg med
Barnepigen og den lille Broder, saa jeg mig om til
alle Sider, og kiggede jævnlig tilbage, om Politiet
ikke var efter mig. Endog naar jeg laa i min Seng,
værnet af Sprinkelværket paa alle fire Sider, var
Angsten for Politiet over mig.

Der var jo kun En, jeg turde tale med derom; det
var Jens. Da nogle Uger var hengaaede, forsøgte jeg
da ogsaa at faa Svar af ham. Da viste det sig, at
Jens end ikke vidste, hvorom jeg talte. Jens havde
øjensynligt glemt det Hele. Jens havde holdt mig for
Nar. Var Lettelsen umaadelig, saa var dog Harmen ikke
ringe. Saa mange Kvaler for Ingenting!

De Ældre som havde mærket, hvilket Indbegreb af alt
Frygteligt Politiet var for mig, benyttede sig undertiden deraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free