- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
34

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

DRENGEAAR



1.

HUSET var min Farfars og havde været en Snes
Aar i dennes Eje. Paa dets anden Sal boede mine
Forældre. Det laa paa Byens mest befærdede Strøg
lige i Hjertet af Kjøbenhavn. Paa første Sal boede
en vestindisk Herre, der talte Dansk med fremmed
Betoning; hos ham kom der undertiden en dansk Mand af
fransk Afstamning, Hr. Lafontaine, der efter Sigende
var saa stærk, at han med én Haand kunde tage to
Geværer ved Bajonetspidserne og holde dem vandret
i stiv Arm. Jeg fik aldrig Hr. Lafontaine at se,
altsaa endnu mindre Kunststykket; men jeg stirrede,
naar jeg gik ned ad Trappen, paa den Dør, bag hvilken
noget saa Mærkeligt foregik.

I Kælderen boede Niels, Familiens Karl, der
foruden den huslige Gerning fik Tid til at udvikle
Forretningstalent. Han drev i al Stilhed en efter
Forholdene betydelig Handel med simple Uhre og desuden
med Mjød, to Arter af Varer,, der ikke havde noget
med hinanden at gøre. Uhrene optog ikke synderligt
en lille Dreng, men Mjøden desmere, der opbevaredes
i Krukke ved Krukke paa en Hylde. Den fængslede min
hele Interesse. Det var jo den Drik, de gamle
Nordboer havde elsket saa højt, at de Døde drak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free