- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
52

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deri bestod vort hele Forhold, og mer kom der aldrig
til, end ikke da hun tolv Aar gammel en Dag paa
Børnebal tilstod mig fjortenaarige, at hun havde gemt
Alt, hvad hun havde faaet af mig - Gaver af lignende
Rang som hendes. Men Skønhedsindtrykket fyldte mig.

En havde foræret mig nogle udstoppede Kolibrier,
der sad paa lakerede Grene under en Glasklokke. Jeg
betragtede dem altid, naar jeg sad i Barnestuen og
læste; de stod paa det Bogskab, der var mit. Disse
Fugle med deres dejlige, lysende, brogede Fjer gav
mig det første Indtryk af udenlandsk eller tropisk
Farveglans. Alt, hvad jeg skulde elske, maatte i lang
Tid helst have noget deraf, noget Fremmed og Fjernt.

Pigebarnet var vel dansk af Sprog, men iøvrigt hverken
paa fædrene eller mødrene Side ret dansk; ogsaa hendes
Navn var udansk. Hun talte Engelsk hjemme og kaldtes
hos min Onkel Mary, skønt hun af sine Forældre blev
kaldt ved et andet Fornavn. Alt dette gav hende blot
mere Særpræg.

En Gang om Aaret traf jeg hende paa Børnebal;
hun havde da en hvid Kjole paa og var for mig
væsensforskellig fra alle andre Smaapiger. En
Formiddag efter et saadant Bal følte jeg mig, fjorten
Aar gammel, helt besynderligt tilmode, og med Undren
og Andagt overfor hvad jeg foretog mig, betragtende
mig som betaget af en højere, uforklarlig Magt,
nedskrev jeg de første Vers, jeg nogensinde har
formet. De lød:

Unge, dejlige, hvidklædte Pige,
der med mig i Dansen svæver hen!
Mine Læber vover ej at sige
dig, hvor højt Du elskes af din Ven.

Der var endnu en Del Strofer af denne himmelske
Poesi. Netop fordi jeg saa sjældent traf hende,
var det et let

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free