Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 19 - Drengeaar. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ganske vist havde jeg aldrig handlet som Petsjórin
eller været i Situationer som Petsjórins. Aldrig
havde nogen Kvinde elsket mig og endnu længer var jeg
fra at have ladet nogen Kvinde ved Lidelser undgælde
for sin Kærlighed til mig. Aldrig var nogen gammel
Ven kommen mig med Gensynsglæde i Møde og var saa
ved Ligegyldighed og Kulde fra min Side smerteligt
blevet erindret om, hvor lidet han betydede i min
Eksistens. Petsjórin var færdig med Livet; jeg
havde end ikke begyndt at leve. Petsjórin havde
tømt Nydelsernes Bæger; jeg havde aldrig smagt en
Draabe deraf. Petsjorin var blaseret som en glimrende
russisk Gardeofficer; jeg forventningsfuld som en
uanselig Skoledreng i Kjøbenhavn. Ikke desto mindre
havde jeg den fortumlende Fornemmelse af for første
Gang i mit Liv at have truffet mit inderste, mig selv
endnu ubevidste Væsen forstaaet, fortolket, gengivet,
forstørret i dette uharmoniske Værk af den russiske
Digter, der var blevet bortrevet saa ung.
20.
Vistnok var der i Forholdet til den ældre Ven (i
Rollernes Ombytning og den saa ny Overlegenhedsfølelse
overfor denne) det første Element, hvoraf den
Fantasiskikkelse var vokset, som jeg troede at
genfinde hos Lermontof. Det Væsenlige herved var
imidlertid ikke den forholdsvis tilfældige Skikkelse,
i hvilken jeg formente at genfinde mig selv, men
at hvad man dengang kaldte Refleksionen var vaagnet
i mig, Selvbetragtningen, Selvbevidstheden, der jo
maatte vaagne engang som alle andre Drifter vaagner,
naar deres Tid er der. Denne Selvbeskuelse var dog
ingenlunde nogen naturlig eller blivende Form for
mit Væsen, tvertimod en Form, hvori jeg følte mig
ilde tilpas og som jeg snart kom til at afsky. Altsom
Grubleriet over mit eget Selv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
