Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilling som Skolediscipel længe havde tilhørt,
Sebastian mere og mere ulykkelig. Han havde, som
han udtrykte sig, sat sig i Hovedet at blive min
Melanchton. Men nu følte han i Kraft af et indre
Sammenbrud, som jeg ikke begreb, at den Tid var forbi,
hvor han kunde være noget for mig; det forekom ham,
at han havde forsømt Erhvervelsen af de Kundskaber og
den Dannelse, som udkrævedes dertil, og han gjorde sig
levende Bebrejdelser derfor. "Jeg har ikke været for
dig i fjerneste Maade, hvad jeg kunde have været",
udbrød han en Dag, og uden at røbe det led han af
Skinsyge og tænkte med Uro og Ængstelse paa den Tid,
da en større Kres ved Optagelsen paa Universitetet
vilde aabne sig for mig og han selv blive overflødig.
Frygten var urimelig, forsaavidt jeg, naiv i min
Egenkærlighed som i min Tillid, vedblev at give ham
min fulde Fortrolighed og til Gengæld stadigt søgte
hans Hjælp, hvor der mødte mig filologiske eller
matematiske Vanskeligheder, jeg ikke formaaede at
klare alene.
Men neppe var jeg efter min første Udenlandsrejse,
med en Maaneds bevægede Ophold i Gøteborg, vendt
tilbage til Kjøbenhavn; neppe havde jeg fire Uger som
Rus hørt filosofiske Forelæsninger og deltaget i de
unge Studenters kammeratlige Samliv, før det truede
Forhold mellem os to saa uensartede Venner naaede et
Vendepunkt. Anledningen var ubetydelig, ja ussel.
En Dag, da jeg før en Forelæsning stod med nogle
Kammerater i Høresalen, kom en Rus ilende hen til
os og spurgte: Er det sandt, hvad Sebastian siger,
at han er det Menneske i Verden, for hvem De har
størst Agtelse? - Svaret lød: Er det ham selv, der
siger det? - Ja. - Og i Lede over, at den Anden havde
brugt en saadan Ytring, der vel i Fortrolighed kunde
være faldet, til at stadse med overfor Vildfremmede,
kom de Ord mig paa Læben: "Aa, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
