- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
71

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 25

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sebastian skrev: "Jeg følte det som et Bedrag at
modtage saa meget af dig uden at kunne give dig Noget
igen; jeg syntes, det var en Nederdrægtighed at omgaas
dig; jeg tror da at have handlet fuldkommen rigtigt i
at bryde med dig. Dog sandt er det, jeg behøvede vel
ikke at have gjort det, Omstændighederne og Tiden
havde snart bevirket Bruddet". Og i Følelsen af,
at vore Veje nu delte sig, fortsatte han:

Hic locus est, partes ubi se via findit in ambas.
Dextera, quæ Ditis magni sub moenia tendit,
Hac iter Elysium nobis; at læva malorum
Exercet poenas et ad impia Tartara mittit.

Jeg kan for Øjeblikket ikke slaa mig selv ihjel;
saasnart det bliver mig muligt, skal jeg gøre det."

Eller Sebastian skrev: "I den sidste Tid, vi omgikkes,
var jeg ikke rigtigt klog, naar jeg talte med dig;
jeg manglede al Ligevægt overfor dig; thi jeg var mig
bevidst, at du spildte din kostbare Tid ved at tale
med mig, og var tillige nedtrykt af Sorg over at vi
maatte skilles. Jeg forsøgte da at gøre dig vred ved
at lade, som om jeg tvivlede om dine Evner, ved at
affektere Ligegyldighed og Haan; men det var Hundens
Bjæf mod Maanen. Jeg maatte skille os ad saaledes,
som det skete. At jeg skulde være saa barnagtig at
bryde mig om en Fornærmelse af dig, kan du ikke selv
tro. Jeg kan egentlig ikke angre det; thi jeg kunde
ikke længere være dig til nogen Nytte; det mener du
vist ogsaa selv; men jeg kan ikke undvære dig; min
Kærlighed til dig er det eneste Livskraftige i mig;
dit Liv har pulseret i mit."

Undertiden endte Brevene med et Udbrud af et Slags
fortvivlet Lune, f. Eks.: "Vale! (Fanfare! Kolbøtter
af Bajazzo!)"

Men hvad enten Sebastian anslog den alvorlige eller den
desperate Tone, det var mig nu umuligt at genoptage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free