Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da endelig en Aften den mest skrutryggede af
Kammeraterne, en Ungersvend, hvis blonde Overskæg, der
uregelret spirende lignede en gammel brugt Tandbørste
mer end noget Andet, betroede mig, ogsaa han, at han
ikke vidste, hvori det laa eller hvorpaa det egentlig
beroede, men han maatte have noget ved sig osv., -
da brast Troen paa Vilsings Særegenhed og Beundringen
for ham.
Det var nu langt fra, at Vilsing iøvrigt betragtede
sig som en sanselig Djævel. Han gav sig ikke som kold
og fræk, men som inderlig og sjælfuld. Han studerede
Teologi og nærede intet andet Ønske end det at ende
som Præst. Han svingede stadigt mellem Ruelse og
Selvglæde, Overmod og Anger, nød det at være et
saare godt Hoved, en uimodstaaelig Bedaarer og en
sand Kristen. Det forekom ham, at han i Russen, hvem
han havde hævet ud af Vrimlen og givet Plads ved sin
Side, fandt et jævnbyrdigt eller endnu bedre Hoved,
og dette tiltrak ham; han mødte hos mig en Uerfarenhed
og Uverdslighed, saa stor, at den Underlegenhed, han
efter sin Paastand fornam i Evner, rigeligt opvejedes
ved den Overlegenhed, han her nød hos sig selv saavel
i selskabelige Færdigheder som i Evne til at behandle
Kvinder.
Det syntes altsaa, som om adskillige væsenlige
Betingelser for en varigere Sammenslutning mellem
os to var til Stede. Men ved den første Samtale os
imellem, i hvilken han værdigedes at interessere sig
for min Livsanskuelse, fik Forholdet en Rift, der
udvidede sig til en Revne. Forfærdet sprang Vilsing
tilbage, da han erfor, hvorledes jeg Grønskolling saa
paa Livet og Menneskene og hvad jeg betragtede som
min Ret: "Du ligger i det Onde, og din Attraa gaar ud
paa det Onde; jeg har ikke Tid og Lyst til at udvikle
en hel Kristologi; men hvad du vrager, er Idealet;
hvad du vurderer, er Fanden selv. Min Gud, min Gud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
