- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
83

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ord, der løste den Uklarhedens Fortryllelse, hvori
jeg befandt mig, og besvarede mig Grundspørgsmaalet,
hvad jeg var. Og her slog fra mine Grublerier og min
Læsning endelig det Ord mig i Møde, der syntes mig
det træffende, skønt det nutildags neppe kan høres
uden at fremkalde et Smil, Ordet: dæmonisk.

Dæmonisk var jeg, og naar jeg gav mig dette Svar,
forekom det mig, som havde jeg oplyst mit Væsen. Jeg
mente dermed, som jeg dengang forklarede det for
mig selv, at for mig stod ikke Valget mellem Godt og
Ondt som for Andre; thi det Onde interesserede mig
ikke. For mig gjaldt det ikke om et Valg, men om en
Udfoldelse af mit Jeg, der havde sin Retsgrund i sig
selv.

Det, jeg kaldte det Dæmoniske, havde første
Gang udenfor mit eget Sind mødt mig i Lermontofs
Helt. Petsjorin maatte handle i Medfør af sin Natur,
som besat af sit eget Væsen. Jeg selv følte mig paa
en lignende Maade besat. Hos Platon havde jeg truffet
Ordet Daimon og Daimones; Sokrates beraaber sig paa,
at ved Dæmoner forstaas Guder eller Gudernes Børn. Jeg
selv følte mig, ogsaa jeg, som et af Gudernes Børn. I
alle de store Sagnskikkelser fra Middelalderen mødte
mig Trækket af guddommelig Besathed, særligt i de
to, der helt havde betaget Digterne i det nittende
Hundredaar, Don Juan og Faust. Den første var
Sindbilledet paa Tryllemagt over Kvinderne, den anden
paa den Kundskabstørst, der bliver til Herredømme over
Menneskeverdenen og Alnaturen. Hos Kammeraterne, hos
Vilsing, selv hos den Skrutryggede med det mislykkede
Overskæg, havde jeg erfaret, hvorledes Don-Juan Typen,
der fordrejede Hovederne paa dem, endnu den Dag idag
beherskede Ungdommens Sind; jeg selv begreb helt vel
den Trolddom, som dette Skønhedsideal af elementær
Uimodstaaelighed maatte udøve; men Fausttypen stod
mig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free