- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
90

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skrives lidt ekspedit. Der er saamæn ikke blevet
anvendt stort mere Omtanke og Umag paa den, vi har
hertillands.

Det var dog ikke de Nationalliberales indre Politik,
han havde mest imod - han var kun meget utilfreds
med Valgloven - men det var deres Holdning overfor
Tyskland. Saa tidt man gjorde Skridt henimod Slesvigs
Indlemmelse, udbrød han: Vi gør, hvad vi højtideligt
har lovet ikke at gøre. Hvor kan man være saa
barnagtig at tro, det vil gaa godt!

Sønnen, der havde modtaget politisk konservative
Indtryk i Hjemmet, var en livsglad, men noget
forlegen ung Mand, der undertiden dulgte sin
Usikkerhed under en Sorgløshed, der heller ikke var
ham fremmed. Bag ham stod hans Familie, i hvilken han
gæstfri indførte dem af Kammeraterne, han syntes om,
og saa borgerlig denne Familie end ved Afstamning var,
tilhørte den dog Landets fornemste Krese og udøvede
sin Tiltrækningskraft gennem Sønnen.

Jeg, hvem Ludvig David nu ivrigst søgte, havde kendt
ham i mange Aar, forsaavidt vi havde været Skole-,
ja Klassekammerater, skønt David var adskilligt
ældre. Men jeg havde aldrig følt nogen egenlig Sympati
for ham som Dreng, snarere følt mig frastødt. Heller
ikke havde David nogensinde i vor Skoledrengetid
gjort Tilnærmelser overfor mig, havde havt andre
nærmere Venner. Nu derimod viste han sig hjertelig i
sin Holdning og anerkendte i stærke Ord mine Evner
og Flid; selv blev han i Hjemmet ofte drillet med,
at det skortede ham paa Fliden.

C. N. David var den første offenlige Personlighed,
jeg som Rus lærte at kende og i hvis Hjem jeg
blev indført. I den gamle Politikers, senere
Finansministers Hus nød jeg en Aarrække igennem
sjælden Gæstfrihed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free