Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saft. Jeg har den gamle, herlige Udsigt fra mit
Vindu. Hele Havet i al dets Fladhed bevægede sig ind
imod mig og hilste mig, da jeg kom. Det brusede og
skummede mildt. Hveen laa klart for mit Blik. Nu
rusker Blæsten udenfor mit Vindu, Søen er vild,
den mørke Himmel har et Skær af Maanen ....
Østenvind og Regn. Gik ad Vallerød til i den stærke
Blæst. Himlen blev klar; en mørkerød Farveplet
betegnede Solens Sted under Synskresen. Maanen er
nu hurtigt staaet op, er fra rød bleven gul og ser
dejlig ud. Jeg beruser mig i Naturanskuelse. Gaar
til Folehave og føler mig, som Guderne hos Homer,
lemenlevende ....
Jeg kan aldrig blive søvnig i den fri Natur en
stormfuld Aften, Hvilte mig lidt, stod op Kl. 4,
gik i Stormskridt ad frygteligt opblødte Veje til
Humlebæk, til Gurre Ruiner og Sø, gennem Skoven
til Fredensborg Have, tilbage til Humlebæk og tog
derfra med Dampskibet herhjem til Rungsted. Gik saa
op paa Højen. Landskabets stille Skønhed. Følelse af,
at Naturen hæver selv den Sunkne til renere Egne. Tog
Odysseen, og gik ad Markvejen til Stenbordet; kølig og
frisk Luft, Harmoni og Herlighed over Naturen. "Vildt
flyver Høg". Gik op i Hørsholm solbeskinnede Skov,
saa paa det sørgmodige Udtryk i Hestenes og Faarenes
Ansigter ....
Jeg slog Smut og gav de Andre Gaader at gætte. En
Kone kom og bad om lidt Hjælp til hendes Mands
Begravelse; han havde faaet saa let en Død. (Hun siges
at have slaaet ham ihjel med en Træsko.) Sad under
en Kæmpebyge paa Rungstedlund; havde saa en herlig
Kørsel efter den umaadelige Regn op til Folehave og
derpaa til Hørsholm. Alt var dejligt og frisk som
i et fortryllet Land. Hvilken Friskhed! Kirken og
Træerne spejlede sig i Søen. Mit Skjoldmærke er tre
Lykkeærter.
Til Vedbæk og tilbage. Vi skulde ro en Tur. Fruen gik
ind derpaa, men da vi vel havde faaet en stor, tung og
kluntet Baad, var de alle ængstelige. Saa knak Ludvigs
Aaretold og han faldt bagover. Det var naturligt;
thi han roede alt for dybt. Saa tog jeg begge Aarerne
og roede ene dem alle. Det var trættende at ro den
tunge Baad med saa mange; men Havet var saa usigelig
dejligt, Aftenen blikstille. Sølvstænk paa Vandet
synlige for den opmærksomme og indviede Naturens
Elsker. Krusning af Vestenvinden (<PQI£)- Gravede Grus
og gik op til Folehave. Plukkede Blomster og Jordbær;
mine Fingre lugter endnu saa godt af Jordbær.....
Gik saa ud ved Nattetid. Min Fantasi rejste sig
omkring mig. Sommernat, men vinterkoldt, Skyerne
bunkede i Synskresen. Sæt, jeg der i Stormen og
Kulden og Mørket mødte en, jeg véd. Hen over Kornet
hviskede eller hvislede Vinden et Navn. Bølgerne slog
et lille kort Slag mod Kysten. Kun Havet er Natur,
Landet paa tusinde Maader af Menneskehænder berøvet
sit Naturpræg; men Havet er nu som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
