Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortumlede Sanser sent paa Natten se Festpladsen i
et romantisk Skær, som han stod der alene, omgivet
af flammende Fakler, mens Fyrværkeriet spruttede og
knitrede omkring ham. Nogle Studenter sad paa Marken
omkring brændende Begkranse; en gammel Angelbonde
holdt Ilden vedlige, syngende danske Sange. Ganske
henrykt, med Taarer i Øjnene, gik han omkring,
trykkede de Unge i Haanden og takkede dem, fordi de
var komne. Det var sært højtideligt og smukt.
Da jeg Dagen efter paa Vejen fra Flensborg steg ud ved
Egebæk Station for at gaa til Idsted, viste det sig,
at tre andre unge Mennesker havde havt samme Tanke,
saa vi alle fire fulgtes ad. Det var unge Mænd af
en Støbning, jeg ikke før var truffet paa. Deres
Følemaade og Udtryksmaade var mig ny. Alle talte
de Hjertets Sprog og røbede øjeblikkeligt, at de
tilbad hverandre, syntes kraftige, aabne Naturer med
et fælles Præg. Det var de tre senere Højskolemænd
Ernst Trier, Nørregaard og Bogøe. Trier var den
varmeste og rundeste, venlig og imødekommende mod en
Fremmed, gjorde Indtryk af en vis Kløgt, var varsom
i sine Domme om Personer. Baagøe, høj og mandig,
syntes en kraftig, romantisk Karakter, viste stor
Modtagsomhed for Naturindtryk og syntes med sit Talent
for Tegning udrustet med ikke almindelig Kunstsans;
han var beskeden og mild i sine Domme. Nørregaard,
en indtagende Personlighed, varm og ivrig, ikke saa
klog som Trier, ikke saa varsom i sine Udtalelser,
lagde djærv, tung Alvor for Dagen, syntes uden Sans
for Skemt eller Meningsytringer ad Omveje. Han var
de andres øjensynlige Yndling; de tiltalte ham med
Navnet Tusindfryd! og gav paa Spørgsmaalet, hvorfor
han kaldtes saaledes, Forklaringen: fordi han er
Tusinders Fryd. Det, som undrede den Nytilkomne
en Smule, var kun, at Nørregaard ingen Indsigelse
nedlagde mod at benævnes saadan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
