Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trier kom i Hede, da Talen faldt paa Skønliteratur
og hvad man dengang kaldte det Æstetiske. Der
gaves i Literaturen, sagde han, en Retning, som
lod haant om Moralen; det var den mest forkastelige
Retning af alle; han, Trier, kendte en Biskopsøn,
der hyldede den. Han udtalte sig dernæst med Uvilje
om den Heibergske Skole, hævede paa dens Bekostning
Digtere som Hauch, Ingemann og Grundtvig. Nyt for hans
Tilhører var det Eftertryk, han lagde paa disse sidste
Digteres Folkelighed (som han skelnede skarpt fra
Popularitet); han hævdede, hvor stor Gavn de gjorde
ved at deres Ting kunde være i Menigmands som i de
Dannedes Hænder. Saare snevert forekom dog hans Syn,
naar han vilde udlede det Indtryk, Kierkegaards Enten
-Eller havde gjort, af "Brynde" hos Bogens Læsere;
men hvad der var sundt og friskt i hans Ord kunde
ikke andet end tækkes og vinde.
I rask Gang naaede den lille Flok Idsteds skønne Hede
dannet af Lyngtuer, hvis røde Blomster saa dejlige
ud i Belysning af den nedgaaende Sol. Man lejrede sig
paa den Høj, hvor Baudissin havde holdt med sin Stab,
og de unge Grundtvigianere sang:
Sejr i din Haand, Sejr i din Fod,
Sejr i alle dine Ledemod!
Saa oplæste Baagøe Hammerichs Skildring af
Idstedslaget, medens hver i sin Fantasi saa
Hærmasserne rykke frem og støde paa hinanden som
netop ti Aar før.
Tiden var knap, hvis man den Aften skulde komme
under Tag. Klokken 9 havde vi endnu to Mil til
Slesvig. Vi gik den første Mil med en Fart, som var
ny for mig. De første tre Fjerdingvej tilbagelagdes
hver i et Kvarter, den sidste i tyve Minutter. Da
vi ankom til Hotellet, stod den fra Krigen berømte
Madam Esselbach i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
