- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
103

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke ved Bekendtskabet med Topsøe havt nogen Anelse
om, at denne med Tiden vilde blive min haardnakkede
Forfølger. Uden just at være stærkt ungdommelig,
var den svære, firskaarne Borup ung. Falkman
skrev med godt Humør til Bille lange Beretninger
om Sønderjylland, som jeg rettede for ham. Borup og
Falkman udbrød jævnlig, saasnart jeg aabnede Munden:
Blot ikke serafisk!

Sammen kørte vi til Glücksborg, saa Feltlejren der,
og spiste, da vi intet havde faaet siden Morgenkaffen
Kl. 5, en Steg paa seks Pund, vi tre. Vi overnattede
i Flensborg og kørte næste Dag i Vogn til Graasten ad
en dejlig Vej mellem skovbevoksede Bakker. Det blev en
øsende Regn, og vi sad i Dødstaushed, sysselsatte med
at svøbe os ind i Hestedækkener. Da Regnen efter en
Times Tid holdt op og vi bedede i en Kro, gjorde den
tvungne Taushed Plads for den vildeste Lystighed. Vi
tre unge Fyre - den tilkommende Finansborgermester
som de andre - dansede ind i Stuen, hoppede omkring
som vilde Mennesker, spildte Mælk over os, Sofaen
og Opvartningspigen; valsende, leende sprang vi
saa atter ud af Døren og op i Vognen, efter at have
overøst Pigen med Fireskillinger.

Fra Graasten begav vi os til Sønderborg. De ældre
lagde sig efter Maaltidet til at sove. Jeg gik op
i Dybbølmølle. Da jeg kom tilbage, fandt jeg paa en
Bakke paa Alssiden en Bænk med smuk Udsigt over til
Sønderjylland. Jeg lagde mig paa Ryggen paa Bænken og
saa op i Himlen og ud over det henrivende Landskab. De
lyse Marker, omgivne af de høje, mørke Hegn, der
giver de sønderjyske Landskaber deres Præg, tog sig,
sete fra det højtliggende Punkt, ganske dejlige ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free