- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
104

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

12.

Det laa ikke for mig at se lyst paa
Eksistensen. Min Natur var altfor spændt dertil,
i uafbrudt Stræben. Skønt jeg vel nu og da følte
det umiddelbare Velvære ved at aande frit, se Solen
skinne og fornemme Vindens Susen og altid følte en
Fryd ved at staa i den første Ungdom, laa der dog saa
meget Tungsind i mit Væsen og en saadan Uvilje mod at
give mig hen i nogensomhelst Illusion, at naar jeg
saa ind i mig selv og gjorde mig Rede for mit Liv,
fornam jeg det, som havde jeg aldrig én Dag i mit Liv
været glad. Jeg kendte ikke Glæden i dagvis, neppe i
timevis, kun en øjeblikkelig Henrykkelse under Samliv
med Kammerater ved et Gilde, under Samkvem med en
Ven, under Indtrykket af Naturskønhed eller kvindelig
Ynde, og - som den Lykke at blive aandeligt beriget -
under Læsning af et Digt, Syn af et Skuespil eller
Fordybelse i et Kunstværk.

Følelsen af at beriges var desværre under Samlivet med
Omgivelserne saare sjælden hos mig. Næsten stadigt
havde jeg under Samtalerne med fremmede Mennesker
den stik modsatte Fornemmelse, som oprørte mig, den,
at jeg blev aandeligt udsuget, presset som en Citron,
og mens jeg aldrig kedede mig, naar jeg var alene,
led jeg i Andres Selskab paa en overvældende Maade af
Kedsomhed* Ja, jeg kedede mig i den Grad ved de Besøg,
hvormed jeg overhobedes af Kammerater og Bekendte, der
hensynsløst tog min Tid for at slaa nogle Timer ihjel,
at jeg formelig fortvivlede derover; jeg var for ung
til haardnakket at negte mig hjemme. En saadan Plads
optog efterhaanden Forestillingen om den Kedsomhed,
hvorunder jeg led næsten ved al Selskabelighed, at jeg
digtede et ikke helt ilde (desværre tabt) Eventyr om
Kedsomheden over et Motiv, som jeg adskillige Aar senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free