Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
barnagtige Sværmeri besluttede jeg at læse alle de Bøger,
Goethe dér nævner, at han i sin Ungdom har læst, og
saaledes begyndte og fuldendte jeg en Gennemlæsning
af Winckelmanns samtlige Værker, af Lessings Laokoon
og øvrige kunstarkæologiske Undersøgelser, studerede
med andre Ord Kunsthistorie og Kunstfilosofi fra først
af i Fremstillinger, der fra den senere Forsknings
Synspunkt var ganske forældede, om end i sig selv og
for deres Tid værdifulde nok. Goethes Levned betog
mig en Tidlang saadan, at jeg genfandt Bogens Figurer
allevegne. En gammel Lærer, jeg tidligt om Morgenen
gik til, for at indvinde den Kundskab i Engelsk,
som Skolen ikke havde meddelt mig, mindede mig
f. Eks. levende om den gamle Danselærer hos Goethe,
og mit Indtryk bestyrkedes, da jeg erfor, at ogsaa
denne havde to smukke Døtre. Vigtigere var det, at
Bogen vakte en rastløs Kundskabstrang i mit Indre,
paa samme Tid som jeg i mit Sind optog et Billede af
Goethes monumentale Personlighed og en Paavirkning
af hans Alsind.
Imidlertid drev Forholdene i mit Hjem til nu
uden videre Vaklen at begynde et Fagstudium. De
Udsigter, Literaturen bød, var altfor fjerne. Til
Naturvidenskaberne havde jeg intet Anlæg; det Logiske
i mine Evner syntes lettere at kunne trænge ind i
Retsvæsenet; det juridiske Studium blev da valgt og
begyndt.
Universitetsforelæsningerne, som de holdtes af
Professorerne Aagesen og Gram var forfærdelige; de
bestod i en langsom,, søvnig Dikteren. En dødelig
Kedsomhed rugede altid i Høresalene. Særligt var
Aagesen uudholdelig; intet Menneskeligt kom til
Orde, naar han dikterede. Gram var en imødekommende
velvillig Personlighed, men neppe stod han paa
Katedret før det var, som sagde ogsaa han: Jeg er et
Menneske, alt Menneskeligt er mig fremmed.
Studiet maatte da drives ved Hjælp af Manuduktør, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
