Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om ikke Sjælen, som paa Jorden havde været blind for
det andet Livs Beskaffenhed, ved Døden undergik den
Operation, som aabnede dens Øjne! Hvem kunde vide,
om ikke Døden, som Sibbern havde antydet det, var
at ligne ved en Fødsel! Som Fosteret i Moders Liv,
ifald det var sig bevidst, maatte tro, at Fødselens
Omvæltning betydede Tilintetgørelse for det, medens
det dog nu først vaagnede til et nyt og uendelig
rigere Liv, saaledes var det maaske for Sjælen i
Dødens frygtede Øjeblik ....
Men da jeg forelagde min Lærer disse Lignelser og
de Forhaabninger, jeg knyttede til dem, fik jeg
dem afviste som intetsigende og modtog den simple
Redegørelse, jeg ikke kunde negte min Tilslutning,
at der var Intet, som tydede paa fortsat Liv for
den Enkeltes Jeg efter Døden, tvertimod talte Alt
derimod.
Saa forstod jeg da, at i hvad jeg kaldte Panteismen
havde den Enkeltes Udødelighed ingen Plads. Og et
langsomt indre Arbejde begyndte for at tilkæmpe mig
Forsagelse med Hensyn til den Enkeltes Betydning og
Værdi. Mangen Samtale blev ført med min livstrætte
og helt igennem re-signerte Lærer derom. Denne
paastod stadigt, at den Enkeltes Attraa efter
personlig Vedvaren slet ikke var Andet end et
Udslag af Forfængelighed. Han stillede den da
ogsaa gerne i et komisk Lys. Og han fortalte
følgende Anekdote. Han plejede at spadsere ved
Sommeraftentid i Filosofgangens Allé (den nuværende
Vestervoldgade). Der havde han jævnlig paa Bænkene
truffet en fire fem gamle Herrer, som paa samme
Tid foretog deres Aften vandring; efterhaanden
havde de gjort Bekendtskab og var komne i Snak med
hverandre. Det viste sig da, at de gamle Herrer var
Lysestøbere, som havde trukket sig tilbage fra deres
Forretning og nu havde saare vanskeligt ved at faa
Tiden til at gaa. De kedede sig i Grunden altid og
gabede hvert Øjeblik. Disse Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>