- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
135

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den, at deri hyldedes og pristes en æstetisk
Grundretning, der var dem begge imod. Hegel omtaltes
her som "Æstetikens Ypperste, hvis imponerende Storhed
det gør Sindet godt at bøje sig for." Hans frigjorte
Elev Fr. Th. Vischer fulgtes og forsvaredes. Af
danske Tænkere drøftedes næsten kun J. L. Heiberg og
S. Kierkegaard. Heiberg kritiseredes vel uafbrudt,
men behandledes med dyb Ærbødighed og som den, hvis
mindste Ytring havde Vægt; derimod var Sibberns
kunstfilosofiske Forskning ganske overset, ja
undertiden rostes Vischer som første Ophavsmand til
psykologiske Udviklinger, hvilke Sibbern havde givet
mange Aar før ham. Jeg havde overhovedet langtfra
tilstrækkeligt sat mig ind i Sibberns Forskning,
der dels ikke var mig systematisk nok, dels havde
frastødt mig ved sin sære Sprogform. Heller ikke Hauch
kunde den Dyrkelse af Heiberg tiltale, der utvivlsomt
skimtedes gennem alle Paavisninger af Ufuldkommenheder
og Selvmodsigelser hos ham.

Naar hertil kommer, at Arbejdet var ungdommelig
doktrinært, sprogligt ufrisk og i sin skeletagtige
Magerhed formeligt ranglende af Begrebsbestemmelser,
var det intet Under, at det ikke vandt Prisen. I
Bedømmelsen sagdes omtrent, at Afhandlingen var i
sin Art grundig, at den vilde være bleven belønnet
med Medaljen, ifald det havde gjældt om at bestemme
Forholdet mellem Historie og Poesi i Almindelighed,
men at den nu, da den dvælede altfor kort ved Romanen,
kun fandtes værdig til "et meget hæderlig Accessit".

Saa lidet ubilligt dette Udfald var, saa var det dog
et Slag for mig, der havde gjort min Livsplan for de
følgende Aar afhængig af, om jeg vandt Prisen eller
ikke. Julius Lange, der en Aften bankede paa min
Dør for at sige mig Resultatet, blev Vidne til min
Skuffelse. Jeg forstaar, sagde han, at du nu udbryder:
Oleum et operam perdidi! Men du bør ikke opgive Haabet
for saa lidt. En Lykke er dét,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free