- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
137

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 5 - Ynglingeaar. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sibbern indlod sig paa Enkeltheder i Afhandlingen
og var strengere end Hauch. Han ankede over,
at der fattedes det egenlige Afsnit; Præmisserne
var altfor vidtløftigt affattede. Han raadede til
et mere historisk, mindre filosofisk Studium af
Literatur og Kunst. Han var tilfreds ved at høre om
mit nære Forhold til Brøchner, medens Hauch hellere
havde set mig knyttet til Rasmus Nielsen, hvem han
skemtende betegnede som "en rigtig Rugbrødsnatur".
Da Afhandlingen blev tilbageleveret, viste det sig at
den var forsynet med rammende og lærerige Randgloser,
der skyldtes Sibberns Haand.

Saa lidet der var vundet ved denne mislykkede
Deltagelse i en Prisæskning, og saa utvetydigt
Samtalen med den praktiske Sibbern havde vist mig,
at en Plads som Lærer i Modersmaalet ved en lærd
Skole var Alt, hvad Magisterkonferensen i Æstetik
sandsynligvis kunde bringe mig, der fra Barnealderen
var bestemt paa ikke at ville være Skolelærer, saa
modnede dog denne Samtale den Beslutning hos mig at
opgive det juridiske Studium, vel at mærke saasnart
jeg ved sejrrig Deltagelse i næste Aars Konkurrence
havde godtgjort min endnu tvetydige Evne.


6.

Det nordiske Studentermøde i Kjøbenhavn i Juni
1862 gav min Tyveaarsalder dens skandinaviske
Indvielse. Som hele den studerende Ungdom da var
jeg af Hjertet Skandinav, og Mødets Apparat var
vel egnet til at sætte ungdommelige Stemninger
i Bevægelse. Skønt jeg som uanselig dansk Student
ikke kom med til den især for Gæsterne foranstaltede
Udflugt til Nordsjælland, altsaa heller ikke til den
af Regnskyl afbrudte Frokost, Kong Frederik VII gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free