Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere fjernede mig fra Troen paa en Gud udenfor Verden,
og efter Mødet vekslede da Carl von Bergen og jeg
Breve om Teisme og Panteisme, der antog Afhandlingers
Bredde og Tykkelse. I en lang Aarrække vedblev
den svenske Essayist og jeg at staa i venskabelig
om end svag Forbindelse med hinanden. Imidlertid
bevægede von Bergen, til hvis Fortrin hverken Karakter
eller Oprindelighed hørte, sig med Aarene i aandelig
Henseende stedse mere til højre, og var, en fyrretyve
Aar gammel, naaet til at dyrke hvad han havde afskyet,
og afsky hvad han havde dyrket. Hans Forfængelighed
antog samtidigt overordenlige Forhold. I en folkelig
Sag-Ordbog, som han overtog, da Bogstavet B skulde
behandles, og pudsigt nok snart derefter afhændede,
blev Rubriken von Bergen ikke afhandlet med ringere
Vidtløftighed end Rubriken Bonaparte. Han leverede
Feltslag mod enkelte af Sverigs bedste Kvinder og Mænd
som Ellen Key og Knut Wicksell, der ikke blev ham Svar
skyldige. Da i 1889 hans gamle Ven fra Studentermødet
holdt nogle Foredrag om Goethe i Stockholm, rettede
han straks derefter nogle tarvelige Modforedrag imod
dem, der ikke fortjente og ikke fik noget Svar. Det
var da overhovedet blevet hans Særfag at holde
"Modforedrag". Da han ikke mange Aar derefter døde,
var hvad han har skrevet glemt med det samme. Der
var en anden ung svensk Student, hvem jeg første
Gang skimtede her ved Studentermødet, til hvem i
Aarenes Løb mit Hjerte skulde drage mig og som blev
mig en Ven. Det var den unge Gudernes Yndling Carl
Snoilsky. Ved en Fest i Rosenborghave blev der blandt
Sangene uddelt en, som begyndte:
Drömmande sånger, som lekt oss i hogen
Medan den ilande draken oss bar
og som jeg med min kritiske Sporsans bed Mærke i. Den var
af den da endnu aldeles ubekendte unge Grev Snoilsky,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
