- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
149

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nær, nu hørte til Samtidens anerkendte Personligheder.
Ogsaa hun var saare vel optaget og meget paaskønnet i
Fru Heibergs Kres.

I Forhold til hende som Kvinde maatte jeg kaldes
boglærd og kundskabsrig. Hendes egen Dannelse var
saare spredt. Min Ungdom interesserede hende, og
hun knyttede mig ved sin varme Interesse til sig for
hele det næste Fem-aar, i hvilket hun opholdt sig i
Danmark. Snart skænkede hun mig sin Fortrolighed,
og var denne end ikke en ubetinget, saa havde dog
aldrig før en Kvinde saaledes meddelt sig til mig,
mindst en moden og højtbegavet. Denne Kvinde havde
følt stærkt og grubiet meget; hun havde levet et
rigt og bevæget Liv; men Alt, hvad hun havde oplevet,
havde hun romantiseret. Hendes digteriske Anlæg gik ud
paa det Sublime. Hun var helt sanddru, vilde egenlig
ikke besmykke, men hun saa dels af Stolthed, dels
af Fantasteri, Alt fra det Største til det Mindste
under skøntfarvende og forstørrende Glar, saa en
Oversættelse af hendes Meddelelser til Hverdagslivets
Sprog blev saare vanskelig, og naar Hverdagen anedes
gennem Meddelelsen, kunde man ikke gengive denne i
Hverdagslys og med Hverdagsmaalestok uden at saare
Fremstillerinden paa det Føleligste. Af den Aarsag
vovede jeg aldrig blandt mine Essays at optage en
lille Levnedstegning af hende, nedskrevet ganske
som hun selv havde idealiseret Hændelserne for mig,
en af de første Artikler jeg lod trykke.

Hun saa stærke Naturer, rige og dybe Naturer i
tarvelige eller forfejlede Eksistenser. Hun saa
omvendt paa Grund af manglende Skarpsyn stundom
lutter Utilstrækkelighed hos Væsener med omfattende
Aandsgaver; saaledes fandt hun paa dette Tidspunkt
sin Svigersøn Henrik Ibsen, der endnu ikke dengang var
kendt og berømt, ufuldkomment begavet som Digter. Hvad
han skriver, er fladt som en Tegning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free