- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
154

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Engelskmand. Han tog sig udmærket ud paa Talerstolen med
sit rolige Ansigt, sine smukke Øjne og det brune Skæg,
der krøllede sig som Perikles’s paa de græske Byster.
Han var godlidende, retsindig og kundskabsrig. Af de
talrige Medlemmer var Filologen Vilhelm Thomsen
vistnok den mest fremragende og den eneste, der senere
fik Betydning for mig, en rent personlig Betydning;
thi Thomsen formaaede i dagligt Samkvem kun nu og da
at meddele af sit saa særegne Kundskabsforraad. En
Dag, da Talen var om Kileskriftstudiet, sagde den unge
Filolog halvt i Spøg, halvt for Alvor: "Om der faldt
en Sten ned fra Solen med en Indskrift af ukendte
Skrifttegn i et ukendt Sprog, skulde vi nok forstaa
at tyde den" - jeg maatte mindes Ytringen, da Thomsen
mangfoldige Aar derefter læste de gammel-tyrkiske
Indskrifter paa de sibiriske Bjerge.

Der blev holdt talrige politiske Foredrag. Jeg holdt
et om Heibergs Æstetik.

Første Januar 1863 modtog jeg et Nytaarsbrev fra
Brøchner, hvori denne skrev, at Afhandlingen om Romeo
og Julie havde gjort et stærkt Indtryk paa ham, og at
efter hans Mening kunde umuligt Nogen gøre mig Rangen
stridig med Hensyn til det Professorat i Æstetik,
der efter Sagens Natur snart maatte blive ledigt, da
Hauch i sin høje Alder ikke kunde beklæde Lærestolen
ret længe.

Saaledes indlededes af min ivrige Beskytter det en
Menneskealder igennem fortsatte Vrøvl om mit Forhold
til et Embede, der efterhaanden i mit Liv blev
hvad Franskmændene kalder une scie, et irriterende
Veksérspil, hvori jeg selv ikke havde ringeste Del,
men som klæbede ved mit Navn.

Hint Brev satte mig i Sindsbevægelse; ikke fordi
der i saa ung en Alder stilledes mig en ærefuld
Samfundsstilling i Udsigt af en Mand, der havde
Sagkundskab til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free