Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bedømmelse af min Adkomst til den, men fordi denne
smilende Udsigt til et Embede i mine Øjne var en
Fælde, der kunde fange mig saaledes, at jeg ikke kom
til at gaa ad den Forsagelsens Vej, der ene syntes
mig at føre til mit Livsmaal. Jeg følte mig som en
Apostel; men Afstanden var stor fra en Apostel til
en Professor. Jeg mindedes ganske vist, at Apostelen
Paulus havde været Teltmager. Men jeg frygtede for
som ansat Mand at tabe den ideale Maalestok for mit
Liv og synke ned i Ideløshed. Kom jeg først bort fra
Vejen, saa kom jeg ikke let ind paa den igen. Det
var vanskeligere at nedlægge et Professorat end
aldrig at overtage det. Og var man først Professor,
blev man snart gift og bosat Borger i Staten, ude af
Stand til at vove. At anlægge sit Liv efter Brøchners
Opfordring var som at sælge sin Sjæl til Fanden.
Jeg svarte da kortelig, at jeg holdt for meget af
Hauch til at kunne eller ville spekulere i hans
Død. Dog hertil indvendte Brøchner meget logisk:
Jeg spekulerer ikke i hans Død, men i hans Liv, thi
jo længer han lever, des bedre er De forberedt til
at blive hans Efterfølger.
I Midten af Juni 1863 var Prisafhandlingen
renskreven. I September faldt Censuren; Guldmedaljen
blev mig tilkendt med en hædrende Dom. Foruden af
mig blev den vunden af min Ven Jens Paludan-Müller
for et historisk Arbejde, og i Oktober fik vi ved
Universitetets aarlige Højtidelighed den tynde
Medalje med Atheneskikkelsen overleveret, som jeg
for min Del af Trang til en Vinterfrakke solgte
Dagen efter. Rektoren, Clausen, den lille Mand med
det regelrette, lukkede Ansigt og det glatte hvide
Haar, sagde til os, at han haabede, dette maatte
blive Førstegrøden af en omfattende Virksomhed i
dansk Literatur. Dog gladere var jeg over, at jeg
ved den Lejlighed fik et Haandtryk af Monrad, der
som Kultusminister var tilstede. Skønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
