Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget af det filosofiske Liv paa dansk Grund, før en
stor aandelig Fejde blev indledet, under hvilken de
uensartede Synsmaader, som endnu aldrig var traadte
fuldt udtalte frem, blev aabenbare og kom til at
brydes saaledes med hverandre, at det blev klart,
hvilke Standpunkter der maatte opgives og hvilke der
lod sig hævde. Selv om han nærede en varm Hengivenhed
for begge de to Professorer i Filosofi, R. Nielsen
og Brøchner, maatte han nære Haabet om at faa en
Drøftelse af de Grundspørgsmaal, som sysselsatte ham,
i Stand dem imellem. Som Brøchners Lærling talte jeg
lidt med denne derom, men kunde ikke overtale ham
til at begynde. Jeg bad saa Gabriel Sibbern levere en
grundig Kritik af Nielsens Bøger; men denne undslog
sig. En Tvivl greb mig, om det vilde lykkes mig at
faa de Ældre til at tage Ordet.
En Anmeldelse i Fædrelandet af Nielsens Grundideernes
Logik, første Del, oprørte mig. Den gik stik imod,
hvad jeg ansaa for uigendrivelig sandt, og var
skrevet i den Stil og med de Billeder, som Bladets
literære Bedømmelser havde bragt i Mode, en Stil,
der var mig en Gru ved sine forlorent digteriske
eller meningsløst platte Udtryk ("Materien er det
Hammerslag, Ideen behøver" - "Umiddelbarheden er som
den Mad, der én Gang er spist").
I et elleve Siders Brev til Brøchner samlede jeg saa
Alt, hvad jeg i disse første Ungdomsaar havde tænkt om
det filosofiske Studium ved Universitetet, og viste
i saa skarpe Vendinger, jeg formaaede, at det var
Brøchners Pligt mod de Ideer, hvis Talsmand han var,
at optræde, og en Dumhed, ja en Forsyndelse at lade
det være. Jeg vidste ret vel, at jeg satte mit gode
Forhold til Brøchner, der var mig saa dyrebart, paa
Spil; men jeg vilde vove dette. Jeg ventede ingen
umiddelbar Virkning af mit Brev, men tænkte mig,
at det skulde ligge og gære og engang i Fremtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
