Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Storm paa Dybbøl Skanser; en Kugle kvæstede
en af Hvirvlerne i hans Rygrad; efterhaanden medførte
Saaret Lungesvindsot, og han døde ung.
Ludvig Davids Død var et Tab for hans Venner. Han
havde ikke blot Hjerte for deres Vel og Ve, men gode
Anlæg for Historie og Matematik og fra Hjemmet af
et Begreb om Statssager, der laa temmelig højt over
de Flestes Synskres. Egen for ham var en Forening af
skarp, opløsende Forstand og Hang til sammenfattende,
afrundende Gengivelse. Han havde i det offenlige
Liv stærke Antipatier. Efter hans Opfattelse havde
de Fredsaar, der fulgte paa den første slesvigske
Krig, virket afslappende; Talerne og Journalisterne
var traadte i de tapre Mænds Sted; mangt et Løsen,
som først var udtalt med Begejstring, var i den
Tid stivnet til Floskel. Han fandt adskillige
af Liberalismens ledende Mænd overfladiske og
karakterløse, og beskyldte dem med Ungdommens
Ubarmhjertighed for Ordskvalder. Paavirket som han
var af Kierkegaard maatte en Mand som Bille blive
den stadige Genstand for hans Uvilje. Han mente, -
halvvejs med Urette - at Bille drapperede sig med
usand Alvor.
Selv havde han en dyb og virksom Menneskekærlighed,
en ikke almindelig Drift til at lindre og
hjælpe. Selskabslivet var ham forhadt; det var ham
en Tidsspilde og en Pine at skulle gøre Figur i en
Balsal; han var meget ubekymret for sit Udvortes
og ingen sirlig Mand i sin Paaklædning. Derimod
følte han sig lykkelig under tvangløst Samkvem med
de Kammerater, han satte Pris paa, ved en lystig
Passiar eller i et overgivent Lag, og under fortrolig
Samtale lagde hans inderste Væsen sig for Dagen i en
beskeden Fordringsløshed, i godmodigt Lune, rettet
mod ham selv som mod andre, og i et forstandigt og
medfølende Blik paa Omverdenen. Hans varmeste Udbrud
havde gerne et lille Anstrøg af Spot eller Drilleri;
det var, som gengav han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
