- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
190

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første længere Udenrigsophold. 3 - Første længere Udenrigsophold. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en belgisk Geografi, hvoraf det fremgik, at Belgien
var Jordens Midtpunkt, Verdens tættest bebyggede, mest
religiøse og samtidigt mest oplyste Land, det, der
i Forhold til sit Omfang havde størst Industri. Jeg
gav hende af mit rige Forraad Eau de Cologne.


4.

Den anstrengende Natterejse med fulde fire Timers
Ophold i Liège blev til ren Nydelse, og i en Stemning
af let Ekstase holdt jeg da endelig 11. November 1866
Kl. halvelleve om Formiddagen mit Indtog i Paris,
blev i et lille beskedent men renligt Hotel, der
staar endnu, Nr. 20 Rue Notre Dame des Victoires,
hjertelig modtaget af Ejerne, to jævne Lothringere,
François og Müller, til hvem Gabriel Sibbern, som
boede der, havde meldt mit Komme. Samme Formiddag
ledede Sibbern i Paris mine første Skridt til en af
Pasdeloup’s store klassiske Folkekoncerter.

Om Aftenen gik jeg trods min Træthed efter
Natterejsen for første Gang i Théâtre français, og
saa der, fortabt i Beundring over det mesterlige
Sammenspil og det paa en Gang naturlige og
lidenskabelige Spil, til hvilket jeg hidtil intet
Tilsvarende havde kendt, Girardins Le supplice d’une
femme og Beaumarchais’ Le mariage de Figaro, lærte paa
én Aften saadanne Stjerner som Regnier, Fru Favart,
Coquelin og Søstrene Brohan at kende.

Især Regnier var i sin simple Værdighed en
uforglemmelig Skikkelse, desuden i mine Øjne omstraalt
af den Glans, som det bekendte lille Digt af Alfred de
Musset, skrevet til Trøst for hans Faderhjerte, havde
meddelt ham. Af de to berømte Søstre var Augustine
lutter Vid, Madeleine ren Skønhed og skalkagtig,
smeltende Ynde.

Det var rige Dage disse første, og da de ikke levnede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free