- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
196

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første længere Udenrigsophold. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besvare mig Spørgsmaalet, hvorfor man udtalte saadan,
eller i Kraft af hvilken Regel man udtrykte sig
saa og saa. Jeg begyndte da at forsømme Timerne,
undskyldte mig da undertiden, udeblev endnu oftere
uden Forklaring.

Da jeg efter en saadan gentagen Udeblivelse en
Eftermiddag kom, modtog den unge Frøken mig med en vis
Heftighed, spurgte om Grunden til mine Forsømmelser,
tydeligt nok opirret og urolig ved min Ligegyldighed,
der dog kun var et Genskin af hendes. Jeg lovede
høfligt, for Fremtiden at være mere stadig. For at
opnaa dette blev hun uvilkaarligt mere opmærksom.

Hun gabede ikke mere. Jeg udeblev ikke mere.

Hun begyndte at interessere sig for denne sin ældste
Elev, der 24 Aar gammel saa ud som var han 20 og
havde adskilligt Kendskab til Forhold, Lande og Folk,
hvorom hun intet vidste.

Hun var saa strengt opdraget, at næsten al verdslig
Læsning var hende forment, og hun havde aldrig været i
noget Teater, end ikke i Théâtre français. Hun havde
ikke læst Victor Hugo, Lamartine eller Musset,
havde end ikke turdet læse Paul et Virginie,
kendte kun rensede Udgaver af Corneille, Racine og
Molière. Hun var oprigtigt klerikal, havde tidligt
modtaget nogen Paavirkning af sin Fætter, den senere
bekendte katolske Forfatter Ernest Hello, og tog i
vore Samtaler gerne Parti for Jesuiterne imod Pascal:
hvad denne havde angrebet, var nogle forældede og
længst forladte jesuitiske Lærebøger; havde end maaske
visse katolske Gejstliges Lærdomme Mangler, saa var
deres Liv dog eksemplarisk, medens det Modsatte var
Tilfældet med de fritænkerske Videnskabsmænd; deres
Lærdomme var undertiden uanfægtelige; men det Liv,
de førte, kunde ikke tages alvorligt.

Naar vi to Unge saaledes laa i Ordstrid, kom vi
efterhaanden hinanden i Møde. Vore Ytringer modsagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free