- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
198

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første længere Udenrigsophold. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var saa udadleligt ren, at man neppe begreb,
Naturen havde gjort saadan noget af Vanvare, uden
Hensigt. Hudens Rosenskær bragte endog et smukt
Kvindeansigts Karnation til at tage sig kalkagtig
eller højrød ud ved Siden af. Der var tillige
ved hendes Hudfarve noget, der fik mig til bedre
at forstaa Zurbarans og Riberas kvindelige Aasyn,
noget glødende i Farven, jeg ikke havde set i Naturen
før. Det svære, blaaligt sorte Haar hang efter Tidens
Mode i Smaalokker ned over Panden og faldt i tykke
Lokker over Skuldrene. Brynene var smukt tegnede,
hvælvede og næsten sammengroede over den fine Næse,
Øjnene dybt brune, brændende; de erobrede og smilte;
Munden var lidt for lille, med lidt for store, hvide
Tænder, Bysten slank og fuld. Hendes Anstand var ædel,
hendes Stemme rig; men mærkværdigst var Haanden, en
Haand som Parmeggianino kunde malt den, lutter Sjæl,
der forgrenede sig i fem dejlige Fingre.

Hun var for mig lige straks uden Spørgsmaal det
mærkeligste kvindelige Væsen, jeg endnu havde set,
og det endda mindre ved hendes Dejlighed end ved
Blandingen af det Storladne i Maaden, hvorpaa hun
førte sig, med det Ildfulde, ofte Overgivne i hendes
Udtryksmaade.

Hun var altid livsfrodig, undertiden dristig i sine
Udsagn, brød sig kun om det Ualmindelige, elskede kun
"det Umulige", iagttog ligefuldt enhver selskabelig
Vedtægt. Paa min allerførste Bemærkning til hende,
at Kvindernes Svaghed mest kun var Talemaade; de var
ikke svage uden naar de vilde være det, svarte hun:
"Saa ung De er, kender De Kvinderne meget godt!" Heri
tog hun dog ganske fejl.

Hun talte foruden Spansk og Portugisisk Fransk til
Fuldkommenhed og Engelsk ikke daarligt, sang med en
klangfuld Alt, tegnede som en god Dilettant, skar
Vaser ud i Alabast, havde alle Slags Talenter. Hun
holdt ikke af at synge Smaasange, holdt kun af den
store Patos i Sang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free