- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
204

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

op til Krig mellem Prøjsen og Østerrig og da
Ungdommen i Danmark indbildte sig, at Landet vilde
blive inddraget i denne Krig, havde jeg som Medlem
af den akademiske Skytteforening ivrigt deltaget i
Eksersits og Skydeøvelser. Efter Slaget ved Königgratz
havde disse Sysselsættelser tabt adskilligt af deres
Tiltrækning.

Nu drev jeg en Idræt, som var mig ny og som jeg
længe havde attraaet Færdighed i. Det var Ridning,
jeg ønskede tilgavns at lære.

Jeg havde hidtil ikke havt Raad til at ride. Men
nu tilbød en Ritmester ved Dragonerne Undervisning
for en meget billig Pris, og i Dronningens Ridehus
indviedes jeg da i Foraarsmaanederne i Kunstens
Begyndelsesgrunde for ved Sommerens Komme at kunne
ride ud. Disse Ridetimer blev mig til den største
Fornøjelse. Jeg, som sjældent var glad, sjældnere
overstadig, kunde formelig juble, naar jeg en
Morgenstund red ud ad Strandvejen. Selv om jeg havde
en næsten søvnløs Nat bag mig, paa Hesteryggen var
jeg frisk.

Det morede mig ikke, oftere at ride paa samme Hest,
hvis Natur jeg kendte. Jeg ønskede at skifte Hest,
saa tidt det lod sig gøre, og red hellere en
Smule vanskelige Heste end de altfor vel tilredne
Hopper. Jeg følte Ungdommens Overmod syde i mig ved
et rask Ridt.

Min Færdighed var endnu yderst ringe, da et Blik i min
Kasse en Dag overtydede mig om, at det Tidspunkt var
inde, hvor jeg maatte give Afkald paa Ridetimerne.

Da jeg meddelte min Lærer, at jeg ikke mere
kunde nyde godt af hans Undervisning, og paa
Spørgsmaalet Hvorfor? nævnte Grunden, svarte
Ritmesteren, at den Sag lod sig med største Lethed
ordne: han havde en Søster, en ældre Pige, der
interesserede sig lidenskabeligt for Literatur og
Literaturhistorie. Undervisningstimer deri kunde til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free